–

Dedikation fra to af perlerne i den danske sangskat i bogen "Vi har sunget, Vi har grædt, Vi har grint med Benny Andersen og Povl Dissing" af Thomas Thurah, 2008. Jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med Povl Dissing om cd'en "Brødrene Gedicht", 1995 hvor han indsang mine sange til akkompagnement af Hans Sydow på klaver og Peter Steenild på guitar. Efter indspilningen skulle Povl indlæse et digt af en af tidens kendte digtere for Hans. Han kiggede meget længe på papiret og spurgte så: "Står der søndersprængt and"? Digtet hed nu "Søndersprængt ånd", Povl havde glemt sine læsebriller. Det var en af mine helt store oplevelser, at få lov at arbejde sammen med ham.

Versifiseret dedikation fra Jeppe Aakjær i "Vredens børn" 1913. Aakjær fik ikke ret i sin dedikation, hvor han siger, at bøger skrevet med blod kun høster smil og skuldertræk. "Vredens børn" der er en skildring af tyendes forhold i starten af 1900-tallet førte til, at den daværende regering nedsatte en tyende-kommision.

Versifiseret dedikation fra Jeppe Aakjær i "Jakob og hans sønner", 1926. Bogen indeholder et højsommerdigt. Dedikationen er første vers af digtet "Der gynger en sang".

Brev fra Jeppe Aakjær til læge, forfatter og globetrotter Hans Kaarsberg indlagt i bogen "Bonden og hans jord" fra 1924. Brevet indeholder et afbud til Kaarsbergs 70-års fødselsdag, fordi Aakjær skal turnere i Jylland sammen med den Kgl. operasanger Johannes Fønns med et af sine egne stykker. Det kunne være teaterstykket "Naar bønder elsker" fra 1911, men drejer sig snarere om en opførsel af hans højsommerdigt "Hejmdals vandringer" fra 1924. Aakjær udtrykker i brevet også sin tak og begejstring for Kaarsbergs erindringer "Memoirer". Kaarsberg drog bl.a. på ekspeditioner til Lapland og Transkaukasien.

Jeppe Aakjær.

Brev fra Jeppe Aakjær til vennen læge, forfatter og globetrotter Hans Kaarsberg indlagt i bogen "Esper Tækki - en Sallingbo-empe" fra 1913. Aakjær er begejstret for en artikel som Kaarsberg har skrevet i Politiken om naturbevarelse og fredning... og dette her er 100 år siden! Aakjær skriver til Kaarsberg: "Du er et af de mennesker, jeg allerhelst ville være sammen med, og som jeg nærer dyb beundring for".

Fødselsdagsdedikation fra Jeppe Aakjær i "Rugens Sange" fra 1923 til fru Rigmor Saxild med aldrig offentliggjort vers: ...Ja, jeg gaar ind i den røde Stue. Min hat, som Rimet gjør til en Hue, jeg svinger i en ærbødig Bue for Bispestadens gjoveste Frue! De hjerteligste Hilsner fra deres hengivne Jeppe Aakjær.

Dan Turéll (1946-1993) er et af de eneste forbilleder, jeg har haft, fordi han var multikunstner og trådte i de amerikanske beatpoeters fodspor. Jeg kom i kontakt med ham i slutningen af 70erne da Edmond Jensen lavede TV-serien "Derudaf" og Dan skulle præsentere W.C. Fields. Han blev æresmedlem af "Folkebevægelsen for W.C. Fields og skulle have holdt festtalen, da min Fields-biografi udkom første gang i 1986, men jeg blev desværre syg, så receptionen blev aldrig afholdt. Dan var fast skribent i medlemsbladet "Fields-isten" og vi udvekslede med mellemrum signerede bøger. Jeg har desværre kun gemt et enkelt af brevene fra dengang, hvor Dan omtaler en kommende artikel om W.C. Fields, men sjovt og vemodigt er det jo. Dan var en ener.

Dan Turéll sendte mig i 1986 sin anmeldelse fra Ekstra Bladet af min W.C. Fields biografi "Leveomkostningerne er steget med en femmer pr. halvflaske", med en håndskrevet hilsen. Dan var heldigvis begejstret, men hele sagen var naturligvis dybt korrupt, eftersom han var æresmedlem af folkebevægelsen for W.C. Fields!

Digtet er godt nok ikke til mig, men du finder det INGEN andre steder! Det er en dedikation fra Dan til hans forlægger på Borgens Forlag, Jørgen Fisker, i bogen "Mord på Møntvaskeriet".

Piet Hein (1905-1996) var digter, forfatter, opfinder, matematiker og verdensborger. Far, Thormod Kidde, illustrerede Piet Heins bog "Johannes Buchholtz' urolige hjerte" i 1982. Jeg var selv flyttet til København i 1979, men far og mor boede fortsat i Faldsled 5 km fra Damsbo gods på Fyn, hvor Piet Hein selv opholdt sig. Ovenstående gruk om det ukunstlede rammer min far på en prik. Piet Hein faldt over trappetrinnet og landede i perlegruset da han gik ud af vores stuedør. Han rejste sig og sagde: "Der skulle have været et skilt med ordene": Der VAR et trin. Han er med sin perfektionisme, opfindsomhed og altid vågne nysgerrighed et af mine to store forbilleder.

Piet Hein besøgte mig i min saneringsmodne lejlighed på Folkvarsvej, København i 1979. Han kiggede på en af mine tegninger og sagde: "Næsen er større end virkningen", og så tegnede han en pose Rune T., der blev trukket op af en te-potte. Jeg har brugt Rune T. som kunstnernavn siden. Han skrev også ovenstående dedikation i bogen: "I folkemunde - korte gruk I".

Håndskrevet gruk af Kumbel (Piet Hein) fra bogen "Ølkulturelle Vink" udgivet af bryggeriet Tuborg i 1942. Mærkerne efter en hullemaskine stammer fra opbevaring af Grukket på bryggeriet, og bestemt ikke fra mine egne mapper!

Dedikation af Harald Kidde i bogen "Den anden", 1909, til Jeppe Aakjærs første hustru, forfatterinden Marie Bregendahl, der blandt meget andet skrev "En dødsnat".

Harald Kidde (1878–1918) var forfatter, digter og novelleskribent. Hans mest kendte værk er romanen "Helten" fra 1912, der blev et af 1900-tallets væsentligste danske romaner. Brev fra Harald Kidde til Otto Wang, 27. august 1909. Wang blev senere en anerkendt forfatter med bl.a. bøger om Paris og egnshistorie fra Kolding på sit Cv. Harald skriver om de mørke og ensomme veje, han tit selv måtte gå i sit forfatterskab.

Harald Kidde.

Uddrag af originalmanuskriptet til Harald Kiddes sidste roman "Jærnet" - Roman om Järnbäraland. Bogen udkom samtidig med forfatterens død af den spanske syge i 1918, og skulle have været 1. del af et gigantværk med titlerne: "Jærnet", "Guldet", "Ilden" og "Ordet". Handlingen skildrer Värmlands historie. Det er den første danske bog skrevet på "a stream of consciousness" "en strøm af bevidsthedsbilleder", som blev grundlagt med James Joyces "Ulysses". Originalkopi fra Harald Kidde samlingen på Vejle Stadsarkiv.

Harald Kidde. Jærnet.

Harald Kidde. Jærnet.

Brev med tak til anmelder, skrevet af Harald Kiddes mor Inger Dorothea Corneliussen efter Haralds død.

Dedikation fra forfatterinden Astrid Ehrencron-Kidde (1871-1960) til Georg Brandes i bogen "Over sukkenes bro", 1919. Astrid Ehrencron-Kidde debuterede i 1901 med samlingen "Æventyr" og skrev frem til sin død omkring 60 bøger. Hun var gift med forfatteren Harald Kidde, som hun har skildret i bogen "Hvem Kalder?" fra 1960.

Første side af brev fra Astrid Ehrencron-Kidde til taknemmelig læser. Brevet er indklæbet i et dedikeret eksemplar af romanen "Præstehistorier fra det gamle Värmland", 1922.

Digtet af P.H. er renskrevet af hans kone Inger Henningsen ti dage før hans død. Sandsynligvis P.H.'s sidste digt. Et meget personligt digt til hans kone.

Håndskrevet mindedigt om P.H. af Klaus Rifbjerg f. 1931, sendt til Inger Henningsen ved P.H.'s død. Teksten lyder: P.H. Hvor mærkeligt at du sku' gå nu i en tid hvis råhed lå dig fjernt, hvis aggressivitet du sloges med, men altid mødte venlig, overbærende og ridderlig. Hvor er den hjertets dannelse denne dybe kærlighed til kunsten til det kunstneriske menneske, til legen og til livet? Hvor flyver denne lethed nu idag, som drager over vandet, en vingeflugt holdt stramt i ave af fornuft af elskov til vort liv, som fuld af skønhed bringer orden gennem kaos og ser at kaos også har sin æstetik? Se lyset falder over bordet, det lys, som du har skabt, det lys, der udgik fra dig selv. Se navnet se typografien over digtet - P.H. renlivet æstetik og mere!

Klaus Rifbjerg.

Lang hilsen fra Klaus Rifbjerg til vennen Jesper Jensen på forsiden af "Fremmede Digtere i det 20. århundrede", 1968. Jesper Jensen (1931-2009) arbejdede over alle årene sammen med Rifbjerg om mange projekter, lige fra "Gris på Gaflen" sammen med Leif Panduro, Studenterforeningens nytårskomedie, 1962 til mange andre revykomedier og teaterstykker, som fx "Diskret ophold" fra 1965. Han var også en kendt venstreorienteret digter og viseforfatter. Rifbjerg kalder i teksten bl.a. Jesper Jensen en ideel rejsekammerat og ven, "det kræver talent at være alt det, men du har det i overmåde". Ping er Klaus Rifbjergs kone Inge Rifbjerg.

Dedikation af Klaus Rifbjerg i bogen "Voliere", 1962 til vennerne Erik Knudsen (1922-2007) og Lise Sørensen (1926-2004). Rifbjerg beviser med eftertryk, at han er en af de største danske lyrikere! Lise Sørensen var feminist, essayist og debbatør og Erik Knudsen var digter og lærer på Krogerup Højskole. Ping er Klaus Rifbjergs kone Inge Rifbjerg.

Chuck Berry var far til Rock and Roll genren, og en af rockhistoriens bedste tekstforfattere. Opfindsomhed, legelyst, nysgerrighed og charme har altid præget hans musik, der oprindeligt var inspireret af Muddy Waters. Chuck Berry har været en af mine store favoritter, fra jeg var en lille dreng, og han er det stadig. Her er en dedikation og tegning fra mesteren selv i bogen "The Autobiography" fra 1987.

Tove Ditlevsen (1917-1976) digter og forfatter, var en kort overgang i sine unge dage kæreste med Piet Hein. Dedikation i bogen "Digte i udvalg", 1964, til Mona og S. Ry Andersen. De var hendes naboer og S. Ry Andersen var hendes øjenlæge. Hans erindringer om mødet med Tove Ditlevsen er skrevet på indersiden af bogen overfor dedikationen.

(1 af 3) Brev og dedikation fra Tove Ditlevsen til vennerne Axel og Margo, april 1950. Tove Ditlevsen var fra 1945-50 gift med lægen Carl Theodor Ryberg. Hun blev under forholdet narkoman assisteret af Ryberg, og var i 1949 ved at dø af sit misbrug. I brevet takker hun vennerne for at have hjulpet hende hjem fra behandlingen. Hendes mand var selv psykisk syg og i brevet skriver hun: "Min mand blev meget glad for at se mig, og det lader til at han er fuldkommen rask, saa befriet fra tvangstanker, forfølgelsesvanvid, neurasteni, psyoriasis (?), psykopati, personlighedsspaltning m/m., at jeg næsten synes han er blevet lidt kedelig ved at være SAA normal igen - han kan da heller aldrig finde den gyldne middelvej!!!" Ægteskabet blev da også opløst samme år, og året efter giftede hun sig med Ekstra Blads-redaktør Viktor Andreasen.

(2 af 3) Tove Ditlevsen har problemer med hukommelsen efter sit narkomisbrug, men brevet viser også, at hun har beholdt sin humor, og sit levende sprog. Som P.S. skriver hun: "Det lykkedes mig at glemme min kyse + halstørklæde paa færgen, miste den ene billet og garantisedlen paa kufferterne, med deraf følgende uoverstigelige vanskeligheder med togetaten! I morgen skal jeg ind og udpege kufferter. Signalement: i den ene sidder tøjet i klemme, den anden springer op bare man ser paa den. Ha!"

(3 af 3) Sammen med brevet har Tove Ditlevsen fremsendt et dedikeret eksemplar af sin bog "Dommeren" fra 1948.

Tegneserietegneren Claus Deleuran (1946-1996), var både pligtopfyldende og ordholdende. Carsten Søndergaard (daværende redaktør på Interpresse) modtog en tegning af en gris et år efter, at han havde spurgt, om Claus ville bidrage til "Kystbane Komix". Brevet her er i samme stil. Da jeg på et tidspunkt skulle ned at besøge ham, var jeg i tvivl om, hvor jeg skulle svinge fra hovedvejen. Der blev en lang pause, da jeg spurgte Claus. Der blev altid lange pauser. Så sagde han: "Der står i g'", og det gjorde der faktisk. Vi har fælles fynsk baggrund. Da jeg på et tidspunkt inviterede ham med til en udstilling af danske tegneseriekunstnere i Erlangen i Tyskland, blev der igen en lang pause. Så sagde han: "Der har jæ våren. Jæ fik i båll' mæ åst". Jeg tog det for et ja.

Brev fra den enestående Anders And tegner Carl Barks (1901-2000), der med sine historier var en af det 21. århundredes største fortællere. Som formand for "Folkebevægelsen for W.C. Fields" skrev jeg til Barks i 1977 for at spørge, om Onkel Joakim var inspireret af Fields. Joakim dukkede nemlig op som tegneseriefigur i 1946, i historien X-mas on "Bear Mountain". Det var samme år, som Fields døde. Joakim var rig, knarvorn, uomgængelig og levede i sin egen verden ligesom Fields, dog med guld i stedet for gibbernakkere. Barks skriver, at alle gnavne, gamle mænd minder om både Fields og Joakim. Jeg var desværre selv i udlandet, da Barks som 90 årig besøgte Danmark og Europa. Det var første gang, han var uden for USA.