
Vardagøta 43 i Tórshavn, her boede Elisa og William Heinesen. Min far lavede i tresserne omslaget til Heinesens bog "Det gode håb" og jeg har været dybt fascineret af ham lige siden. Marianne, som har taget fotografierne, og jeg, fik en enestående mulighed for at bo i huset fjorten dage i august 2010. Vinduet på 1. sal med udsigt over Tórshavn var vores. Andre forfattere har samme mulighed via Facebook-siden: Williamshús.

William Heinesen fik ordenen "Ingenio et arti" af Dronning Margrethe i 1981. Han faldt som inkarneret socialist pladask for vores karismatiske dronning, og hjalp hende straks på afveje.

Vi mødte Williams søn, maleren Zacharias Heinesen og hans kone Sylvia. Fotoet er fra Zacharias' atelier, hvor han arbejder på et billede til Kunstnernes Efterårsudstilling.

Zacharias og mig på vej mod "Tårnet ved verdens ende". Her skrev William alle sine store romaner, bl.a. "De fortabte spillemænd", "Den sorte gryde" og "Det gode håb". Bøgerne er skrevet på skrivemaskine med én finger, så derfor var William nødt til at bære en læderhandske på arbejdshånden. Bygningen ligger et lille stykke oppe ad fjeldsiden bag Williams hus og har en storslået udsigt over Tórshavns huse. Herfra er det oplagt at skildre skæbner.

På sine ældre dage arbejdede William i kælderen under huset i Vardagøta, maskinen på bordet føles som om den var forladt i går. Zacharias står med hånden på én af Williams skjorter.

Opslagstavlen fra Williams arbejdsrum i kælderen. Multikunstneren var interesseret i alt fra Hans Kirk og Asger Jorn til Susanne Brøgger, og opslagstavlen ser ud, som da han forlod den.

Et af Williams papirklip fra kælderen. I dag hænger det på badeværelset i gæstelejligheden, og det var vanskeligt at gå i brusebad uden at få dårlige nerver. Se flere af hans mange klip, malerier og tegninger i bogen "Fra billedmagerens værksted".

William Heinesen ved klaveret i sin stue først i firserne. Han lyttede meget til klassisk musik, og hans bøger er fulde af musikalske referencer. Vindharpen i "De fortabte spillemænd" er nu snyd. Sådan én har William aldrig hørt. De hang i kirketårnenes åbne klokkeluger i 1700-tallet og harpestrengene blev slået an af vinden.

William Heinesen indførte den magiske realisme i Norden. Med små tryllegreb gav han et kærligt, skarpt og morsomt billede af virkeligheden, som han også gør det i sine karikaturer. Figurerne her kunne sagtens have optrådt i en af hans bøger.

Ved William og Elisas gravsten på Tórshavn kirkegård. Linien "Men alt er endnu i vorden" er fra et af Williams mange digte og udtrykker den varme der udstråler fra alt, han har lavet. Den toppede sten er et udslag af Heinesen-familiens humor: Den ligner nemlig William iført sin gammeldags Færø-hue. Læs mere om William Heinesen i Ejgil Søholms bog "Godheds ubændige vælde".

