KIDDE hedder på oldnordisk kithiahøgh, og betyder et højdedrag, hvor der græsser gedekid. Kiddegård og egnen Kidde ligger stadig i dag uden for Jelling. Kidde-familiens grundlægger Christen Terkelsen overtog Kiddegård og egnens navn i 1794, og der er rejst en familiegravsten på Jelling Kirkegård.
Henrik Christensen Kidde, født 10.2.1791 i Jelling, Død 11.2.1878 på Kiddegaard, som han overtog efter sin far, men som ved Henriks død gik ud af familiens eje. Var landmåler, senere landinspektør og udnævntes til kammerraad. Gift med Sophia Maria Sager, født 3.1.1795 i Skibet. Død 8.5.1859 på Kiddegaard. 5 børn: Christen, Lauritz, Kirstine Johanne, Johanne og Petrea. Henrik er bror til Ole (døbt 30.10.1796, død 11.11.1859, gårdejer i Lilfrost), som min del af familien stammer fra.
Christen Henriksen Kidde, andinspektør, exam. jur. og amtsvejinspektør i Vejle amt, født på Kiddegård 3/4-1818 til 24/11-1894, gift med Inger Dorothea Corneliussen, børn: Henrik Lauritz Ingebjørn, Ingeborg Ina Sofie, Aage, Harald Henrik Sager, Aage Ingebjørn Sager, Før ægteskabet et barn med Else Kirstine Plesner: Johan Harald Plesner.
Inger Dorothea Kidde, f.Corneliussen, 25/9-1848 til 12/1-1931, g.m. Christen Henriksen Kidde, fem børn.
Randbølstenen eller Store Rygbjergstenen fundet ved hærvejen på Randbøl Hede, 1874, og reddet fra ødelæggelse af Chresten Henriksen Kidde. Indskriften, der kaldes Danmarks ældste kærlighedsdigt, lyder: 'Tore Bryde rejste denne sten efter sin leje Torgun. Meget længe monne disse stave leve'. (Leje: Elskede).
Harald Henrik Sager Kidde, 14/8-1878 til 23/11-1918, digter og forfatter, Debut 1900 med "Sindbilleder" Hovedværk romanen "Helten" 1912 G.m. forfatter og oversætter Astrid Margrethe Ehrencron-Müller. Ingen børn.
Astrid Ehrencron-Kidde, f. Ehrencron-Müller, 4/1-1871 til 20/6-1960, forfatter og oversætter. Debut: "Æventyr" 1900 Hovedværk: "Martin Willéns underlige Hændelser" 1911-1919 G.m. Harald Henrik Sager Kidde. Ingen børn.
Astrid Ehrencrons debut "Æventyr", Hagerups Forlag, 1901.
Astrids fjerde bog, "Lille Fru Elsebeth et Reqviem". H. Hagerups forlag 1904. Bogen udkom samme år, som hun mødte Harald første gang i Schweitz.
Harald Kidde og Astrid Ehrencron-Müller blev forlovede i 1906. De blev gift 16/10 1907. Samtidigt foto. Astrid fortæller om ægteskabet med Harald i "Hvem kalder" 1960.
Portræt af Harald Kidde malet af barndomsvennen Siegfred Neuhaus ( 1879-55). Neuhaus var skolekammerat til Harald i Vejle Real- og Latinskole, og kom ofte i hans hjem.
Brev fra Harald Kidde til Otto Wang, 27. august 1909. Wang blev senere en anerkendt forfatter med bl.a. bøger om Paris og egnshistorie fra Kolding på sit Cv. Harald skriver om de mørke og ensomme veje, han tit selv måtte gå i sit forfatterskab.
Brev fra Harald Kidde til Otto Wang, 27. august 1909.
Dedikation af Harald Kidde i bogen "Den anden", 1909, til Jeppe Aakjærs første hustru, forfatterinden Marie Bregendahl, der blandt meget andet skrev "En dødsnat".
Astrid Ehrencron-Kidde og Harald Kidde.
Harald Kidde og Astrid Ehrencron-Kidde.
Harald Kidde.
Harald Kidde
Harald Kidde malet af Sigurd Swane (1879–1973). Da Astrid Ehrencron-Kidde døde i 1960, indeholdt hendes bo ifølge skifteprotokollen på Frederiksberg værdier for 50 kr. samt dette maleri.
Uddrag af originalmanuskriptet til Harald Kiddes sidste roman "Jærnet" - Roman om Järnbäraland. Bogen udkom samtidig med forfatterens død i 1918, og skulle have været 1. del af et gigantværk med titlerne: "Jærnet", "Guldet", "Ilden" og "Ordet". Handlingen skildrer Värmlands historie. Det er den første danske bog skrevet på "a stream of consciousness" "en strøm af bevidsthedsbilleder", som blev grundlagt med James Joyces "Ulysses". Originalkopi fra Harald Kidde samlingen på Vejle Stadsarkiv.
Uddrag af originalmanuskriptet til Harald Kiddes sidste roman "Jærnet".
Uddrag af originalmanuskriptet til Harald Kiddes sidste roman "Jærnet".
"Sange af sorg", mindesten over Harald Kidde i Vejle Nørreskov.
Brev med tak til anmelder, skrevet af Harald Kiddes mor Inger Dorothea Corneliussen efter Haralds død.
Astrid Ehrencron-Müller gift Kidde
Dedikation fra Astrid Ehrencron-Kidde til Georg Brandes i bogen "Over sukkenes bro", 1919.
Første side af brev fra Astrid Ehrencron-Kidde til taknemmelig læser. Brevet er indklæbet i et dedikeret eksemplar af romanen "Præstehistorier fra det gamle Värmland", 1922.
Aage Ingebjørn Sager Kaas Kidde, 27/4-1888 til 29/12-1918. (Harald Kiddes bror). Cand. phil. efter at have været løjtnant i artilleriet. Reorganiserede som John Christmas Møllers forbillede højres ungdomsorganisation. Kom i folketinget april 1918, men døde af den spanske syge samme år. Ugift. Ingen børn. Der står en mindesten over Aage Kidde på Rugårds Landevej fra Odense til Bogense.
Familiegravstenen på Jelling Kirkegård er rejst ved Henrik Christensen Kiddes død i 1878 og nævner ud over ham selv Chr. Thorkelsen (Terkelsen) Kidde, Iohane Olesdtr., og Sophie Marie Johanne Kidde. Stenen ved foden er efter Konsul Henrik Sager Johan Lassen Ørnfelt, født på Kiddegård. Udsendt kejserlig russisk konsul i København.
Teksten på bagsiden af stenen er skrevet i runer og lyder: "Ved de bauter, som rejstes for tusinde år efter Thyra og Gorm, satte vi vore henfarnes minde. Lad i Guds ly det stå gennem vinter og vår, gennem stille og storm, imens tusinde tider henrinde. Børn af Kidde, Christen, Kirstine, Johanne, Petrea og Lauritses børn rejste denne sten efter deres bortgangne, Dem Gud signe og give sin fred".
