Portræt af kunstneren som meget ungt menneske. Min mor Ragnhild var lige flyttet fra København til Kratholmgården i Bellinge uden for Odense, hvor jeg blev født i 1957. Min far var hendes granfætter, så hele min produktion skyldes indavl. Mor var engelsk korrespondent og arbejdede senere som keramiker.
På trappen til Kratholmgården med min farmor Mary og farfar Richards stok og kasket. Farfar havde en frugtplantage og flere skove. Han havde tidligere været købmand i Bellinge.
Som billedet tydeligt viser, var jeg ikke den store fan af tyrolerbukser. De havde vægtfylde som størknet gips. Desværre havde min mor en forkærlighed for Tyrol, hvor hun havde hentet disse sydtyske alpehorns-trutter-bukser til skade for de kommende generationer.
Vi flyttede til et rødt, stråtækt bindingsværkshus i Faldsled i 1962. På dette mytologiske billede med gummistøvler spejler jeg mig i en vandpyt. Lange daglige vandreture langs stranden og i moser og skove har givet mig en indre styrke, som jeg tærer på, når årstiderne leger kispus med solen og sindet.
Min far, Thormod, var en kreativ dynamo. Garagevæggen var udsmykket med et cementrelief af Suzanna i badet, klædeskabenes låger var bemalt med blomstrende æbletræer og badekarret med abstrakte oceanider. I dag huskes han bedst for sine mange bogillustrationer af blandt meget andet Gösta Berlings Saga, Danske folkeeventyr, Nordiske gude- og heltesagn og Anna Sofie Seidelins genfortælling af gamle og ny testamente.
På "Leo Nielsens Danseinstitut" i Fåborg med en ukendt skønhed. Jeg fik mavekrampe, da jeg skulle danse twist, det absolut nyeste modefænomen. Desværre foreligger der ingen billeddokumentation.
Den spirende forfatter på sit værelse, Klintevej 1 i Faldsled. Jeg lavede skolebladet "Myren", fordi jeg havde fået fingre i en drilagtig spritduplikator, og senere udgav jeg "Fields'isten", medlemsblad for "Folkebevægelsen for W. C. Fields", som jeg stiftede i 1975.
Med nyerhvervet samfundsfaglig studenterhue på Vestfyens Gymnasium i Glamsbjerg, 1976. Min dansklektor sagde i sine afskedsord til mig, at forfatter blev jeg ihvertfald aldrig. Det blev for nogle år siden til 100 bøger, siden er jeg holdt op med at tælle, så han fik ikke helt ret.
Jørn Hjorting som stikkontakt i huset i Magstræde. Jeg siger ikke, hvem kunstneren er. Hjorting var en af radioens store profiler på det tidspunkt, hvor tegneserie-boomet startede med udstillinger i netop Huset. Her mødte jeg alle pionærerne: Min kommende forlægger Henning Kure og venner og kolleger som Peter Madsen, Peter Kielland, Claus Deleuran, Sussi Bech, Ingo og Freddy Milton, Kim Fupz Åkeson, Jørgen Mogensen, Mik Shack og rigtig mange flere.
Pressefoto taget af Jørgen Angel, da mine to første overgrunds-tegneseriealbums "Rune T. Kidde" og "Man siger så meget" udkom på Interpresse i 1980. Jeg tegnede på alt inden for rækkevidde, og for det meste om natten: Konvolutter, bagsider, husholdningsruller og sågar et tørret græskar.
Henning Kure ved sit arbejdsbord på Interpresse. Henning blev en nær ven og var forlægger på mine første overgrunds-albums. Første album af hans og Peter Madsens "Valhalla" var udkommet året før. Senere lavede Henning, Peter og jeg "Troldehistorien" sammen. Den er genudgivet i 2010 i stort format og med en ny udgave af mine gamle rim.
Min kommende kæreste, Marianne, ved sit skrivebord på Interpresse. Hun var redaktør af bl.a. "Basserne" og "Fantomet" og sad sammen med Carsten Søndergaard, der blandt meget andet lavede "Seriemagasinet" og "X9". Et års tid senere valgte hun at uddanne sig til afspændingspædagog, og jeg overtog i en periode hendes job.
Forlagsdirektør Arne Stenby, Lucky Luke-tegneren Morris og mig. Det var skægt at vise Morris bagsiden på mit album "Rune T. Kidde", der var en pastiche på Lucky Luke-bagsiderne. Foto: Jørgen Angel.
Jeg var også en ivrig fotograf. Her ser man et surt træ, der er ved at bide telefonledningerne over. Det var derfor, man begyndte at grave dem ned. Ledningerne altså, ikke træerne.
Kulturminister H. P. Clausen overrækker mig Pingprisen på Storm P.-museet i 1986. "nå, men vi ses jo nok ikke igen", sagde H. P., da vi skiltes. "Jo, hvis du tager sådan en sæk penge med, kan det da godt være", svarede jeg. Jeg har nu ikke set ham siden.
To af de kommende Pingpris-modtagere var Sonja Rindum og Jørgen Mogensen. Sonja Rindum var den vidunderlige Anders And-oversætter, der står bag udødelige navne som Fedtmule og Georg Gearløs. Der var meget Astrid Lindgren i hendes væsen. Jørgen tegnede i mange år blandt andet "Poeten og Lillemor". Vi lavede flere bøger sammen, da jeg blev blind, blandt andet "Menigmands guide til det indre marked", Bogfabrikken, 1991. (Senere genudgivet på Modtryk med titlen "Alt om E.U. og de andre tyskere".
Peter Madsen under arbejdet med Valhalla-filmen. Det var faktisk mig, der fik ham til at blive tegner og ikke læge. Peter var allerede godt i gang med lægestudiet, da jeg med naivitetens overtalelseskraft fik ham til at ændre kurs. Vi har fulgtes gennem rigtig mange år.
En ung Peter Kielland-Brandt udstiller sine malerier, mens han går på Kunstakademiet. Vi har også fulgtes med hinanden fra de helt unge år. Lavede tegnestuen "Tegneserieværkstedet" sammen og senere albummet "Det fille, det falle", Interpresse, 1990.
Med Bjarne Castello fra "Ugens Rapport", da "Øldrikkerens lille grønne" blev udgivet første gang i 1985 på forlaget Donna. Bogen er sjovt nok blevet min største salgssucces med over 100.000 solgte eksemplarer. Seneste oplag hedder "Øl krummer ikke i sengen" og er udkommet på Modtryk. Donna var et lille forlag startet af Jussi Adler-Olsen, der senere er blevet krimi-helt. Vi analyserer med jævne mellemrum litteraturens og vores egen vaklende tilstand.
Marianne, mig og guitar. Jeg har altid spillet på et eller andet, og drømte nogle år om at blive profesionel visesanger. Bruger i dag klaveret som inspiration, og har blandt mange andre skrevet sange til Nanna, Bente Kure, Povl Dissing, Willy Jönsson, M. C. Einar, Fuzzy, Nana Jacobi og Hawk.
Marianne og mig foran vores hus på Bakkeledet 7 i Lellinge ved Køge. Her blev blandt andet romanen "Rejsen til Alvilva" skrevet. Den satte desværre ikke gang i en diskussion om den stivnede og den levende fortælling, som jeg havde håbet på, men jeg tog samtidig selv fat på de mundtlige fortællinger.
Ved skrivemaskinen i Lellinge, 1990. I vores lille gule hus blev blandt rigtig meget andet, serien om pissehuen til, kort før jeg mistede synet. Den blev tegnet til månedsbladet ”Press”, der senere genoptrykte den hver jul. Jeg frygtede en overgang, at der ville komme til at stå: ”Her hviler Pissehuens skaber” på min gravsten.
Det første, jeg gjorde som blind, var at rejse til Færøerne, for jeg kunne nemlig pludselig få alle indenrigsbilleter til halv pris. Jeg lavede 4 udsendelser til ungdomsprogrammet "Caramba" på DR P1 og Rejste sammen med Hans Sydow, der her har fotograferet mig på båden til Nolsøy, hvor jeg skulle interviewe en fuglefænger.
Med min nagra-båndoptager på Den kinesiske mur. Rejsen blev til montagen "Kina bag øjnene" for DR P1, 1992. Jeg fortalte direktøren på vores hotel, at jeg var radioreporter. Ingen reaktion. Så fortalte jeg ham, at jeg var forfatter. Ingen reaktion. Så fortalte jeg ham, at jeg skrev historier til Anders And. ”Ahh, you a velly famous man”, udbrød han begejstret.
Sammen med den ualmindeligt levende, 84-årige yokobue-spiller Ishikawa-san og japansktalende Kristine Ahrensbach i Japan, 1992. Ishikawa dansede, sang, spillede fløjte og hvirvlede en kop på en pind for os. Oplevelsen blev til udsendelsen "Shinto, bonzai og yokobue", for DR P1. Jeg skrev digtet ”Til den højst ærede Ishikawa” om ham til digtsamlingen ”Fuglefri”, Modtryk 1998
På biltur fra New York til New Orleans og tilbage igen. Aftensol på en tankstation i Virginia. Turen blev til et kapitel i min roman "Midt i havet, midt i himlen", Modtryk, 1997.
Sjældent vellignende portrætfoto fra bogen "Mak og mesterværker - verdenslitterærlig nedslagsbog fra ah til åh", Modtryk, 1999.
På værtshuset ”Strandlyst” i Svendborg efter en helt unik optræden sammen med det grønlandske harmonikafænomen Jørgen Kleeman og hans datter. Jørgen fejrede sit 70 års harmonikajubilæum. Bagest: Christian Søgaard, Ole Hansson, Marie Sofie Kleemann, Steen Thomsen. Forrest: mig og Jørgen Kleemann.
Sammen med den vidunderlige fortæller, præst og visedigter Bent Lumholt i Tøstrup, sommerferien 2006. Inden Bent døde, fik jeg lov til at bruge hans viser under mine optrædener. Bent var Danmarks sidste, vaskeægte visedigter og en fremragende fortæller. Havde været præst i Grønland i mange år, sømandspræst og ambassadekonsul i Japan.
På scenen under Roskilde-festivalen sammen med Lumholt, Hans Laurens og Steen Thomsen. Jeg arrangerede to timers fortælling med diverse gæster i "Spoken Word"-teltet 5 år i træk. Mit første offentlige fortællejob var for Hans på Holbæk Kunsthøjskole. Steen har jeg rejst land og rige rundt med i en række dejlige år.
På vej ind i havnen i Ålborg som kong karneval, 2005 omkranset af kattekvinder under udklæding. Jeg trykkede cirka 10.000 mennesker i hånden under paraden. Povl Dissing havde heldigvis som eks-konge fortalt mig, at jeg skulle tisse først! Jeg fik også et kys på kinden af stodderdronning Solsort og en lang snak med stodderkong Madsen under gallamiddagen, og borgmesteren overrakte mig byens nøgler.
Sammen med Mik Shack på Komics.dk, 2007. Mik var med i de gode, gamle dage på forlaget Interpresse, hvor han var medarbejder på Carsten Søndergaards satire-magasin "Kystbane Komix". Mik har lavet flere radio- og tv-interviews med mig over årene, og vi arbejdede sammen som forfatter og tegner på bladet "Brygget her" i nogle år.
Prinsesse Alexandra mødte jeg som historiefortæller under en udstilling på "Eksperimentariet". Jeg fortalte historien om "Benjamin, der ville flyve", og Alexandra ville fortælle den videre til sine børn. Jeg ved ikke, om det var derfor, hun blev skilt fra Joachim.
Ved Halldor Laxness’ hvide jaguar med røde lædersæder foran hans hjem Glufrastein på Island. Turen blev til bogen ”Hr. og fru Dicht i Island”, Modtryk 2008. En satire over den danske kunstverden. Laxness er en af de nordiske forfattere, jeg har været meget inspireret af. Far lavede i sin tid omslagsillustration til hans bog "Salka Valka".
Mig, Bonnie MBulu og Jon Bang Carlsen under optagelserne til Jons film "Blinded angels" i Cape Town, Sydafrika. Da Jon ringede og spurgte, om jeg ville være med, havde jeg lige netop droppet en rejse til Cape Town, Sydafrika, på grund af arbejdspres. Jeg måtte give mig, og Jon blev en rigtig god ven.
Med Fuzzy på "Hotel Prinsen" i Roskilde efter fælles optræden og opførelse af vores stykke "Haren og skildpadden". Har sammen med Fuzzy også lavet "Heksemutter Mortensen og den fede kalkun" til Hofteatret og en koncert til Frederiksberg Pigekor, der har været en tur i Vancouver og Paris.
I William Heinesens stue, Vadargøta i Torshavn. Jeg jagter en af Williams cigarer. Far lavede forsiden til bogen "Det gode håb" i 1964, og jeg har altid elsket Heinesens menneskesyn og helt specielle form for magisk realisme.
Offermosen, Sagnlandet Lejre, hvor min roman ”Julius Afsind” slutter. Udkom på Modtryk, 2009, og blev udvalgt som en af årets seks bedste bøger af DR’s romanpris. Bogen er en advarsel om den upåagtede ondskab og de blinde vinkler, hvorfra ondskab kan opstå af uskyld. Den er også en leg med krimigenren, så læs den bare alligevel, der er MASSER af mord!
Fotografen Nikolaj Palmskov tog dette dramatiske billede af mig under højdepunktet af skriveprocessen på romanen "Sandhedens djævlekløer – en fabel om Grigori Rasputins genopstandelse”, Modtryk 2011. Fotografiet blev i øvrigt senere udstillet på den danske ambassade i Japan. Rasputin er en af historiens mest fascinerende skikkelser og medvirkende årsag til zar-rigets fald. Jeg drager i bogen en parallel til verdens udvikling netop nu.
