- Research “Sandhedens Djævlekløer”

Fotofortælling om min research til romanen “Sandhedens Djævlekløer”.

På research-rejse til Sankt Petersborg. Her ved Gribojedov-kanalen en af Nevaens taltrige bi-floder. Petersborg blev i sin tid bygget i et sump-område, og er derfor kendt som Ruslands Venedig.

Katharina-kanalen, 1906. Efterspil til bankrøveri. Røveriet kan have været på grund af fattigdom, spillegæld, narkotika eller en af de mange andre skyggesider af Petersborgs glitrende overflade.

Petersborgs største gade, Nevsky Prospekt, 1906. Lige fremme ligger Vinterpaladset hvor Rasputin første gang mødte Nikolaj II og Aleksandra Feodorovna. I teorien kunne han være med et sted på billedet.

Den danske dronning Dagmar (zarina Maria Feodorovna) med sin ældste søn Nikolaj, 1873. Nikolaj var kejser 1894-1917 og tæt knyttet til Rasputin, som Dagmar ikke kunne fordrage.

Kostumebal i Vinterpaladset, 1903. Rasputin mødte første gang zar-parret under en af disse fester. Uvasket, med uredt skæg og i gammelt tøj. I min roman går han hen og dunker zaren i ryggen, da han træder ind, mens alle andre bukker og nejer.

Nikolaj II i en afslappet stund sammen med en af sine Zephyr-cigaretter. Han var regnet for en svag zar, fordi han havde dårlig føling med det russiske folk og blev misinformeret af Ochranaen, det hemmelig politi. I virkeligheden var han for følsom og eftertænksom til at have en magtfuld lederstilling, men han gjorde flere forsøg på at starte en Duma for at forlige de yderliggående kræfter som bønder, arbejdere og bojarer (højadelige). I kraft af Rasputin mødte han for første gang den russiske landbefolknings sindelag.

Zarina Aleksandra Feodorovna i det store skrud. Hun var født i Tyskland som barnebarn af Dronning Victoria og var bærer af et bløder-gen. Hun havde psykiske problemer, fordi hun talte meget dårligt russisk og fødte fire pigebørn, inden det endelig blev til en tronarving. Overleveringerne siger, at Rasputin var hendes elsker, men jeg går let hen over det i romanen, fordi det er en af de mest kendte sladderhistorier. Under alle omstændigheder var hun Rasputins meget nære ven, efter at han helbredte tronarvingen.

Zarevich Alexei på zarparrets lystyacht. Han led af en blødersygdom og blev flere gange reddet fra døden af Rasputin, bl.a. da han stødte sit ben på yachtens ræling. Alle Nikolaj og Aleksandras børn elskede Rasputin, fordi han fortalte dem sibirske eventyr og legender, der gav dem et ægte indtryk af den russiske folketro. Ellers havde de kun læst historier i bøger.

Research-rejse til Petersborg, 2009: Skumring ved Nevaen. På den anden side ses i silhouet det høje slanke spir fra Peter og Paul-katedralen. Her blev Nikolaj II og Aleksandra Feodorovna gen-begravet i 1998 efter at være blevet skudt og brændt i Sibirien i 1918.

Promenade langs Nevaen, 1908.

Nevaen vinteren 1910. Rasputin druknede under isen i floden, 1916, efter at have overlevet fem skudsår og et forgiftningsforsøg.

1910: Vagt ved hovedindgangen til Tsarskoje Selo, zarparrets sommerresidens uden for Petersborg. Rasputin havde en bagindgang til paladset og undgik dermed de tre forskellige hold vagter der undersøgte alle besøgende. Efter sin død blev han begravet i Tsarskoje Selos park, men gravet op af Bolsjevikkerne og brændt.

Bønder faldet som ofre for borgerkrigens rædsler i Petrograd (Sankt Petersborg), 1918. Første verdenskrig, borgerkrigen og revolutionen var et blodigt mareridt for Rusland og undergangen for de drømme om hæder, rigdom og pragt som zar-riget og overklassen stod for.

Research-rejse til Betlehem. Fablens Rasputin tror han er den genfødte Kristus. Han sanser, at han ikke blev født i "Fødselskirken", men hos en lokal handlende. Jeg har brugt ovenstående foto som udgangspunkt for afsnittet i romanen. Han køber en kurv her, inden han rejser videre til Jerusalem, hvor han fylder kurven med et sværd og en pisk.

Research-rejse til Jerusalem. Denne smed i den arabiske del af Jerusalem forekommer også i romanen. Hos ham køber Rasputin det sværd der ender med en blodig tragedie i gravkirken, da han vil åbenbare sig som den nye Kristus. Men her slutter fablen meget langtfra.

Bazar i Jerusalem 1890. Et af de mange, gamle fotos jeg har brugt for at gøre Rasputins rejse virkelig.

Share this article