Bo Diddleyalias Ellas Otha Bates født 30. December, 1928 I McComb, Mississippi og død 2. Juni 2008. Brød igennem i 1955 med nummeret ”Bo Diddley”. Han skabte “Bo Diddley-rytmen”, som blev en milepæl i rock and roll-musikken. De ældste eksempler på rhythm and blues-materiale, som er gået over til rock’n'roll’en er Diddleys sange Who Do You Love?, Road Runner, You Don’t Love Me og I’m a Man. Derfor var han også kendt som ”The Originator”. Hans kendemærke var en firkantet elektrisk guitar. Diddley har bevæget sig fra Chicago blues, R&B og rock and roll til blues. Spillede guitar, violin, synthesizer, keyboards, klaver, orgel, percussion og trommer. Blev i 1955 udelukket for evigt fra The Ed Sullivan Show, fordi har var bestilt til at spille Tennessee Ernie Ford’s hit “Sixteen Tons”, men valgte at spille sit eget nummer ”Bo Diddley” i stedet for, da programmet var gået i luften.
Phil Spectoralias Harvey Phillip Spector, født 26. December, 1939 i Bronx, New York City. Sang I gruppen “Teddy Bears”, men havde sit gennembrud som producer for The Crystals med nummeret ”There’s No Other (Like My Baby)” i 1961 og udviklede som den første producerrollen til et selvstændigt, kunstnerisk udtryk. Phil Spectors berømte ’the wall of sound’, har en markant bund af bas og trommer i mono tilføjet musikalske arrangementer af grupper op til orkesterstørrelse. Al lyd er optaget I et ekkorum. Spector har blandt mange andre produceret for The Ronettes, Ike og Tina Turner, Connie Francis, The Beatles og Leonard Cohen. Han er sky og excentrisk og kendt for sine mange og ofte absurde sammenstød med de kunstnere han arbejdede sammen med. Han har bl.a. haft problemer med våben og har flere gange affyret skud i studierne, hvor han har truet både The Ramones, John Lennon og Leonard Cohen. Sidstnævnte har senere udtalt: ” Jeg tror ikke han kan tolerere nogle andre skygger i sit mørke ”. Spector er i dag i en alder af 72 år idømt 19 års fængsel efter at have skudt skuespillerinden Lana Clarkson i 2003. Selv nægter han sig skyldig. Han påstår hun begik selvmord ved at skyde sig selv gennem munden klokken 3 om natten i hans kopi af et fransk slot i Alhambra, Californien.
Chuck Berryalias Charles Edward Anderson Berry, født 8. Oktober 1926 i St. Louis, Missouri, og fortsat aktiv i dag i en alder af 85 år. Genre: Rock and roll, blues, R&B, rap, country og hillbilly. Havde I mange år et nært samarbejde med pianisten Johnnie Johnson, som han skrev nummeret ”Johnny B Goode” til og er en af rockens dygtigste tekstforfattere. Rock and Roll historiker- og kritiker Dave Mars har sagt: ”Chuck Berry er for rock and roll, hvad Louis Armstrong var for jazz”. Chuck blev af forbilledet Muddy Waters henvist til Chess Records, og brød i 1955 igennem med nummeret “Maybellene” hans egen udgave af countynummeret ”Ida Red”. Han var kraftigt inspireret af T-bone Walkers guitarspil og optræden og Nat King Coles’ sang. Chuck Berry var pioner og blev en legende, fordi han skabte grundlaget for både sound og optræden i Rock and Roll. Derfor har han fået tilnavnet ”The Prime Minister of Rock ‘n’ Roll”. Spillede 1979 for præsident Jimmy Carter i Det Hvide Hus. I 2004 blev han nr. 5 på bladet ”Rolling Stone’s” liste over tidernes største musikere. The Beatles, The Rolling Stones, Elvis Presley og Count Basie er kun nogle få af de store kunstnere, der har indspillet Chucks numre. Grundet de amerikanske kontrakter er det dog pladeselskabet og ikke Chuck Berry selv der har fået det økonomiske udbytte af de talrige genudgivelser og genindspilninger af hans numre, hvilket er en af grundene til, at han stadig optræder. Hans hjem ”Berry Park”, 691 Buckner Road, Wentzville, Missouri blev aldrig, hvad han drømte om, men er fortsat åbent for besøgende. Adskillige fængselsdomme og anklager har fulgt Chuck over årene, bl.a. for væbnet røveri, skattesvindel, sædelighedsforbrydelser og hash- og marihuanna besiddelse. Chuck siger selv, at han hverken bruger narkotika eller drikker spiritus, men kvinderne har han ikke udtalt sig om. Han har i dag 4 børn med Themetta “Toddy” Suggs og i alt 13 børnebørn. I 1987 kom Chuck Berry-filmen ”Hail! Hail! Rock ‘n’ Roll” og i 1988 biografien “Chuck Berry The Autobiography”.
”Duckwalk” fotoet er signeret af Chuck Berry i New York 1999, men ikke fotograferet på det tidspunkt. Som barn forsøgte Chuck at få fat I en gummibold der var røget ned under køkkenbordet I hans fødehjem I St. Louis, Missouri. Moren havde medlemmer af sit kor på besøg så Chuck ville ikke vække opmærksomhed og derfor gik han ned i knæ med oprejst ryg- og nakke mens han skubbede sig frem under bordet for at hente bolden. Selskabet bifaldt med latter og hans “nummer” blev en ofte gentagen succes i familien. År senere genoplivede han sin gimmick under debuten i New York. En journalist kaldte det ”the duck walk” og den legendariske gangart var født. Chuck Berry turnerede I mange år med sin Gibson guitar som eneste ledsager. Han var overbevist om, at han kunne hyre et band, der kendte hans musik i forvejen, lige meget, hvor han tog hen. Bruce Springsteen siger i Chuck Berry-filmen ”Hail! Hail! Rock ‘n’ Roll” at Chuck Berry ikke engang gav musikerne en set-liste men forventede at de bare kunne følge trop efter hver guitar intro. John Lennon kaldte Chuck Berry ”The King og Rock and Roll” og udtalte at hvis rock and roll skulle have et andet navn skulle det hedde ”Chuck Berry”.
Tina Turneralias Anna Mae Bullock født 26. November, 1939 I Nutbush (nu Brownswille) Tennessee. Hun er delvist afro-amerikaner, Navajo og Cherokee. Brød igennem med “A Fool In Love,” i 1959. Hun er I dag 72 og stadig aktiv. Genre: Rock and roll sanger med udgangspunkt i Soul og R&B. Kaldes: “The Queen of Rock ‘n’ Roll”. Blev i 1961 gift med bluesguitaristen Ike Turner. De optrådte sammen som The Ike & Tina Turner Revue, hvor Jimi Hendrix var en af musikerne. Deres forhold blev kraftigt påvirket af narkotikamisbrug og hustruvold og efter et selvmordsforsøg i 1975 forlod Tina Ike uden en øre på lommen, ægteskabet blev opløst i 1978. I starten af 80erne fik hun et bemærkelsesværdigt comeback blandt andet med lp’en ”Private Dancer” i 1984. Tina Turner er i dag buddhist. Hendes selvbiografi ”I, Tina” fra 1988 blev i 1993 filmatiseret under titlen ”What’s Love Got To Do With It?”.
Fotoet er signeret af Tina Turner i Toronto, Canada, 1997, men ikke taget på det tidspunkt.Tina Turner anses af mange for at være én af de største kvindelige superstjerner i det 20. århundrede. Hun har over årene vundet 9 Grammy Awards. (Bl.a. for ”Proud Mary” og ”One of the Living”. I 1988 optrådte hun som solist for historiens største publikum på Maracana Stadium i Rio De Janeiro: 182-190.000 mennesker. Sang i 1995 titelmelodien til James Bond filmen “GoldenEye” og har i øvrigt været skuespiller i flere film, bl.a. ”Mad Max”. Tina kaldes i dag ”Rockens bedstemor”. Hun startede som en af soulmusikkens mest eksplosive kunstnere. Ike og Tina Turner blev et afgørende bindeled mellem R&B og videreudviklingen af Soul og Rock. Tina bragte instinktiv og umiddelbar soul til den store ungdomsgeneration I slutningen af 60erne, og var soulmusikkens første ægte diva.
Little Richardalias Richard Wayne Penniman, født 5. December, 1932 I Macon Georgia. Brød igennem med ”Tutti Frutti” i 1955 og er i dag 79 år gammel og fortsat aktiv. Har over årene bevæget sig inden for genrerne Rock and roll, R&B, soul og gospel. Little Richard kalder sig selv ”The architect of rock and roll”. Spiller piano, keyboard og saxofon. Han er biseksuel. Led i perioder af alkohol- og cocainmisbrug og var på et tidspunkt både ved at blive skudt og styrte ned med et fly. I 1957-62 og 1977-84 helligede han sig kristendommen og blev præst, hvilket han ikke mener, står i modstrid til rock and roll. Han har over årene blandt mange andre viet Cyndi Lauper, Bruce Willis, Tom Petty og Bruce Springsteen og begravet Wilson Pickett og Ike Turner. Little Richard opdagede i øvrigt Jimi Hendrix, der i 1965 blev medlem af hans band og havde ham som forbillede.
Fats Dominoalias Antoine Dominique Domino, blev født 26. februar 1928 I New Orleans, Louisiana. Brød igennem med “The Fat Man” i 1949 og er i dag 83 år gammel. Har over årene bevæget sig inden for genrerne R&B, rock and roll, piano blues og boogie-woogie. Spiller piano. 12. januar er erklæret ”Fats Domino day” i New Orleans. Fats mistede alt under orkanen Katrina i 2005, blandt andet medaljen ”National Medal of Arts”, som han havde fået af præsident Bill Clinton. Præsident George W. Bush overrakte ham en ny. Fats Dominos største hit ”Blueberry Hill” solgte over 5 millioner eksemplarer i hele verden, bare i udgivelsesåret 1956.
Elvis Presleyalias Elvis Aaron Presley (8. januar 1935 i Tupelo, Mississippi – 16. august 1977 i Memphis, Tennessee). Kendt som “The King” eller “The King of Rock ‘n’ roll”. Brød igennem I 1954 med hittet ”That’s All Right Mama” efter at have arbejdet som lastbilchauffør. Nummeret blev indspillet for Sam Phillips på SUN records, hvor bl.a. Carl Perkins, Johnny Cash og Jerry Lee Lewis også arbejdede. Rock and roll sounden opstod efter indspilningen af to andre numre, der ikke kom til at fungere. Den rockede udgave af ”That’s All Right Mama” gennembrød lydmuren og Sam Phillips tegnede kontrakt med Elvis, der var en hvid sanger med en sort sangstemme. Allerede i 1955 blev Oberst Tom Parker Elvis’ agent. Han mente, at SUN records var for lille til Elvis’ talent og fik ham over på RCA Victor records. Hans første pladeindspilning for dem, ”Heartbreak Hotel”, 1956, blev hans internationale gennembrud. Han kombinerede både rock and roll, pop, rockabilly, blues, gospel og R&B og nedbrød på den måde mange af datidens sociale- og racemæssige skel. Ligesom han med sit sceneshow, sin karisma og sine hoftevridninger gjorde op med mange tabuer. I 1957 købte Elvis Graceland for 100.000 dollars til sig selv og sine forældre. Elvis var lige til sin død fulgt af bodyguards, sikkerhedsfolk og venner der fik navnet The ”Memphis mafia”, men som Elvis selv kaldte for ”El’s Angels”. De stod til rådighed døgnet rundt og blev en beskyttelse mod omverdenen, der i stadig højere grad trængte sig på. Elvis var i virkeligheden meget sky og indadvendt og blev alt for voldsomt ført frem af Oberst Parker. Han mødte sin kommende kone Priscilla Presley mens han aftjente sin værnepligt i Tyskland 1958-60 (de var gift 1967-73). Parker fastholdt Elvis’ popularitet mens han var væk ved løbende at udgive nye numre, og da han kom hjem slog han kongeværdigheden fast med filmen ”G.I. Blues”, hvis soundtrack lå på hitlisten i USA 111 uger i træk. Fra 1956 til -72 medvirkede Elvis i 33 film. Fra 1969 til hans død turnérede han og holdt store koncerter på blandt meget andet ”International Hotel” i Las Vegas. Hans største koncert var ”Aloha From Hawaii”, 1973, en velgørenhedskoncert for kræftforskning. Den blev som den første tv-udsendelse nogensinde transmitteret til hele verden via satellit og set af 1,2 milliarder mennesker. Elvis blev på dette tidspunkt stadig mere overvægtig og var altid på slankekur, mens han samtidig blev afhængig af både sovepiller og opkvikkende medicin. Det førte til at han blev fundet død i sit badeværelse på Graceland i 1977. Dødsårsagen blev aldrig defineret som andet end ”uregelmæssig hjerterytme”, og hans læge mistede sin autorisation. Elvis Presley har over årene alene i USA fået guld-, platin- og multiplatin-belønninger for 140 forskellige albums og singler og han anslås at have solgt over 1 milliard plader.
Ray Charles alias Ray Charles Robinson, født 23. September, 1930 I Albany, Georgia, døde 10. Juni, 2004. Brød igennem med ”Mess Around” i 1953. Bevægede sig over årene gennem talrige genrer som: R&B, soul, blues, rock and roll, jazz, country, pop og gospel. Spillede piano, keyboards, altsaxofon og basun. Blev kaldt ”Brother Ray”, hvilket også er titlen på hans selvbiografi, udgivet 1978. Han var en af efterkrigstidens vigtigste, musikalske stilskabere. Var narkotikamisbruger siden 16 års alderen. Blev i 1964 arresteret for besiddelse af marihuana og heroin og tog derefter frivillig på afvænning. Han havde i alt 12 børn med 9 forskellige kvinder. Hans liv er skildret i den biografiske film, ”Ray” fra 2004, hvor han nåede at godkende manuskriptet, men ikke at se filmen.
James Brownalias James Joseph Brown, Jr. Født 3. maj 1933 i Barnwell, South Carolina og døde 25. december 2006 i Atlanta, Georgia. Han var kendt under navnene ”The Godfather of Soul”, “Mr. Dynamit”, “Soul Brother Number One” og “The Hardest Working Man in Show Business.”. Brown var en karismatisk sanger, sangskriver, orkesterleder og pladeproducent der har haft en meget stor betydning for udviklingen af gospel, R&B, soul og funk og har påvirket mange andre genre som rock and roll og hiphop. Brød igennem i 1956 I gruppen “The Famous Flames” med R&B nummeret ”Please Please Please”! Brown var fra starten stærkt inspireret af Little Richard, der gav ham et lommetørklæde med påskriften please please please, som Brown altid bar på sig, og insisterede på at skrive en sang over. Hittet blev til, og solgte over en million eksemplarer. Brown havde en karismatisk og tætpakket række af optrædener hele sit liv og et farverigt privatliv der bl.a. indebar tre ægteskaber og adskillige uoverensstemmelser med loven allerede som 16 årig sad han tre år i fængsel for tyveri. Han havde en jernvilje og krævede ekstrem disciplin både af sig selv og sine musikere og dansere. De sidste gav han bøder, når de fx dukkede for sent op til en prøve, havde dårligt pudsede sko eller spillede forkert under en optræden. En del af hans sceneshow gik ud på, at han dansede med ryggen til publikum mens han bevægede sine fingre i takt til musikken. Det han samtidig gjorde, var at signalere til de musikere, der blev idømt bøder. Han er kendt for efter sin optræden at falde på knæ foran mikrofonen, få lagt en kappe over skuldrene og blive ført ud af scenen, for derefter vaklende at vende tilbage og synge slutningen af nummeret. Gimmicken var hugget fra bryderen Gorgeous George og kan bl.a. ses i filmen ”The Blues Brothers”, hvor James Brown medvirker. Han har været meget aktiv i forbindelse med afro-amerikanernes ligeberettigelse og med at hjælpe unge til ikke at falde ud af systemet. Han udgav også et nummer i anledning af Dr. Martin Luther Kings død. Brown var diabetiker fra en ung alder og blev på et senere tidspunkt i sit liv opereret og kureret for prostatakræft. Hans problemer med ordensmagten fortsatte og han blev i 1988 idømt seks års fængsel for overtrædelse af hastighedsgrænserne i forbindelse med en biljagt, hvor han samtidig overfusede en politimand og var i besiddelse af narkotika og en illegal pistol. Brown nægtede sig selv skyldig og han blev løsladt efter tre år. Har også været anklaget for voldtægt af sin kvindelige pr-medarbejder i 1988, men sagen blev aldrig taget op, da den blev anmeldt for sent. Han fik en bødestraf for voldsomhed mod sin anden kone og blev arresteret fire gange for det samme mod den tredje. Han har også været sagsøgt for bigami, og efter sin død en sag om faderskab. James Browns selvbiografi ”The Godfather of Soul” udkom i 1986.
Aretha Franklinalias Aretha Louise Franklin, født 25. marts 1942 i Memphis, Tennessee. Sanger, sangskriver og pianist indenfor genrerne: Soul, Jazz, blues, rock and roll, gospel og R&B (og opera!). Lå nummer et på bladet ”Rolling Stones” liste over historiens 100 bedste sangere. Siden 1961 har hun haft 45 top 40 hits i USA. Som den første kvindelige kunstner havde hun mellem 1967-82, 10 nr. 1 albums på R&B-listen og kom i 1987, som den første kvinde, med i ”Rock and Roll hall of fame”. Hendes store stemme, dynamiske fraseringer og indlevelsesevne har givet hende navnet ”The Queen of Soul”. Hun blev født i et toværelses træhus i Memphis. Familien flyttede til Detroit da Aretha var fire år, og her voksede hun op. Hendes mor døde da hun var ti efter at være blevet skilt fra faren, der var babtist-præst. Aretha fik sit første barn som 14 årig i 1956, og året efter, et til. Hun sang med i gospelkoret i farens kirke og indsang også som 14-årig sin første gospel lp med bemærkelsesværdig stemme, hvor hun akkompagnerede sig selv på klaver, som hun havde lært at spille efter gehør. Historiske gospelnavne som Albertina Walker, Mahalia Jackson og Clara Ward var gæster i farens hjem og satte et umiskendeligt præg på Arethas vokale udvikling. Hun lavede sin første udgivelse i 1955 som 18 årig, men pladeselskabet forsøgte at lancere hende som jazzsanger i stil med Billie Holliday, og successen kom ikke før hun i 1967 skiftede til Atlantic, hvor hun fik ikke mindre end fire nummer 1 hist samme år: ”I never loved a man like I loved you”, ”Respect”, ”Chain of Fools” og “Baby I Love You”. ”Respect” (oprindeligt skrevet og indspillet af Otis Redding), kom efter Franklins udgave til at stå som et symbol i kampen for kvindernes og Afro-Amerikanernes ligeberettigelse. Hendes baggrund i gospelmusikken kom for alvor til sin ret, da hun i 1972 lavede det mest solgte gospelalbum nogensinde ”Amazing Grace”, der solgte over 2 millioner eksemplarer alene i USA.
I 1971 blev Arethas far skudt ned under et røveriforsøg og lå i coma i fem år. Hun holdt op med at optræde og indspille, for at pleje ham, samtidig med, at soul gled i baggrunden til fordel for disco på hitlisterne. I 1980 fik hun imidlertid sit comeback via en optræden med nummeret ”Think” i Dan Aykroyd and John Belushi’s film ”The Blues Brothers” og fik i 1982 en guldplade for lp’en ”Jump to It”. I 1985 fik hun en platin-plade for albummet ” Who’s Zoomin’ Who?” der bl.a. indeholder duetten med Annie Lennox “Sisters Are Doin’ It for Themselves”, der igen viser hendes styrke som kvindesagsforkæmper. Samme år var hus også, for at det ikke skal være løgn, stand in for en syg Pavarotti, og sang Puccinis arie ”Nessun Dorma” i New York. I 1987 blev Aretha Franklin igen nummer et på hitlisterne med George Michal duetten “I Knew You Were Waiting for Me”. Efter årtusindskiftet har Aretha haft alvorlige helbredsproblemer, bl.a. på grund af overvægt, men har nu tabt 42 kg., og blev i januar 2012 som 69 årig, forlovet med sin ven gennem mange år, William ”Willie” Wilkerson, og regner med at indgå sit tredje ægteskab til sommer. Hun har i alt fire børn. Aretha Franklin udgav i 1999 selvbiografien: ”Aretha: From These Roots”.
Roy Orbisonalias Roy Kelton Orbison, født 23. april 1936 i Vernon, Texas og død 6. december, 1988 i Hendersonville, Tennessee. Kælenavn: “The Big O”. Genre: Rock, rockabilly, pop, country. Instrumenter: Guitar og mundharpe. Hans kendetegn var falset-sangen og solbrillerne. De sidste blev hans varemærke ved en fejltagelse. Han havde en kraftig bygningsfejl på øjnene og kunne ikke se uden stærke briller. Til en af sine tidlige koncerter havde han glemt brillerne i flyet og blev nødt til at bruge det eneste forhåndenværende: Et par solbriller med styrke. Hans image var skabt, og han kom aldrig til at lægge solbrillerne igen. Roy Orbison lå første gang på hitlisten I 1956 med “OOby Dooby”, men hans internationale gennembrud kom i 1960 med “Only the Lonely” fulgt af ”Crying” i 1961. Hans største hit var ”Oh Pretty Woman” i 1964. Orbison var bil- og motorcykelentusiast og i sin storhedstid kunne han få øje på en forbipasserende ny model, som han syntes om, følge efter chaufføren, og købe den på stedet. Han ejede på et tidspunkt så mange biler og motorcykler, at der var nok til et museum. Var i øvrigt også filmentusiast og så op til tre film om dagen. Orbisons kone Claudette var også motorcykel entusiast, men parret blev under en køretur i 1966 ramt af en tragedie, da hun blev påkørt af en lastvogn og døde. Orbison blev ved med at tournere og indspille film men under en tur I England I 1968 modtog han besked om at hans hjem I Hendersonville, Tennessee var brændt ned og hans to ældste sønner var omkommet. Først I midten af 80erne nåede han de samme højder som i 60erne, fordi den psykodeliske rock havde indtaget hitlisterne. Orbison udtalte senere om perioden: “Jeg hørte ikke meget musik, jeg kunne relatere til, så jeg stod som et træ midt i de blæsende vinde og de skiftende årstider, men jeg var der stadig og jeg blomstrede igen.” I 1986 fik han en vedensomspændende revival med nummeret “In Dreams” I David Lynch filmen ”Blue Velvet” og blev I 1987 indlemmet I Rock and Roll Hall of Fame. Året efter indgik Roy Orbison i supergruppen ”Traveling Wilburys” sammen med Bob Dylan, Tom Petty, Jeff Lynne og George Harrison. Lynne producerede Orbison’s sidste album “Mystery Girl”, som var på vej op ad hitlisterne, da han døde af et hjerteslag på grund af for voldsomt arbejdspres i 1988 kun 52 år gammel. I Januar 1989, blev Orbison den første musiker siden Elvis Presley, der havde to albums på den amerikanske Top Fem samtidigt. Roy Orbison fik to børn med sin anden kone Barbara Jakobs.
Ben E. Kingalias Benjamin Earl Nelson, født 28. september, 1938 i Henderson, North Carolina. Flyttede som 9-årig til Harlem, New York. Er stadig aktiv i dag i en alder af 73. Genre: Soul, rock, doo wop og R&B. Desuden er han sangskriver og pladeproducer. Instrumenter: Klaver og keyboards. King brød igennem som forsanger i gruppen The Drifters i 1959 med nummeret ”There Goes My Baby”. Han sang også for på en række hits af Doc Pomus og Mort Schumann, bl.a. “Save the last dance for me” i 1960. Alt i alt indsang han kun ti sange sammen med The Drifters. De kunne ikke enes om kontrakter og royalties, og derfor endte det med at han ikke optrådte sammen med gruppen på tourné og tv, men gruppens nye forsanger Charlie Thomas, sang playback til de numre som King havde indsunget. King forlod The Drifters til fordel for en solokarriere i 1960, hvor han tog kunstnernavnet Ben E. King. Hans første solohit var ”Spanish Harlem” i 1961, fulgt af ”Stand by Me” samme år, der senere blev udnævnt til en af århundredets største sange af ”Recording Industry Association of America”. King genindspillede i 1986 sangen til filmen ”Stand by me”, og den blev et hit endnu en gang. Atlantic’s direktør Ahmet Ertegun, der bl.a. opdagede navne som Ray Charles, Aretha Franklin og Bruce Springsteen udtalte: “King er en af de største sangere I rock and roll og R&B’s historie.” I 1990, indspillede King sammen med Bo Diddley og Doug Lazy en rap-version af nummeret “Book of Love” til filmen af same navn. Han blev optaget I ”The Rock and Roll Hall of Fame” sammen med The Drifters og nomineret til optagelse som solo artist. Som soloartist og medlem af The Drifters opnåede King også i USA, fem nr. 1 hits, 12 top 10 hits og 25 top 40 hits I årene 1959-1986. I dag arbejder King for sin godgørende organisation “Stand by Me”, der støtter unge der bl.a. på trods af teenagegraviditet eller vold i hjemmet vil gennemføre en uddannelse. Sammen med Muhammad Ali, Gary US Bonds og Yank Barry har han også været medstifter af ”The Global Village Champions Foundation” der gør en indsats mod sult og sygdomme i den 3. verden
B.B. King alias Riley B. King, født 16. September 1925 i Itta Bena, Mississippi. King har været forbillede og inspirator for et utal af andre el-guitarister inden for blues og rock, som fx Jimi Hendrix, Eric Clapton, Elmore James og Stevie Ray Vaughan.Genre: Blues, soul blues, jazz, blues rock, electric blues, R&B og soul. Instrumenter: Guitar og klaver. King blev født I et lille træhus I en bomuldsplantage under så fattige forhold, at han kom til at vokse op hos sin mormor. King sang som barn I gospel koret I Elkhorn Baptist Church i Kilmichael. Som 12årig købte han sin første guitar for 15 dollars. I 1943, arbejde King som traktorkører samtidig med at han spillede guitar I ”St. John’s Quartet of Inverness”, der havde stor succes i Mississippis kirker. I 1948 var han med I Sonny Boy Williamson’s radio program I Arkansas, hvor hans lokale publikum voksede. Det førte til et arbejde som sanger og discjockey på R&B radio stationen WDIA, hvor han fik øgenavnet “Beale Street Blues Boy”, der senere blev til “B.B.”. Der mødte han for første gang bluesguitaristen T-Bone Walker og besluttede at han ubetinget måtte have en elektrisk guitar. I 1949 indspillede King sine første numre for Sam Phillips hos ”RPM Records” (Phillips grundlagde senere SUN Records). Samme år dannede King sin egen gruppe ”The B.B. King Review” som turnerede over hele USA. Under et job spillede King i en dance hall der var opvarmet af paraffin antændt i en tønde, men under gigget begyndt to mænd at slås og væltede tønden omkuld. Bygningen brød i brand og King reddede sig ud, men opdagede at han ikke havde fået sin 30 dollars Gibsonguitar med, og styrtede ind i flammehavet for at redde klenodiet. Senere fandt han ud af, at de to mænd var røget i totterne på hinanden pg.a. en kvinde ved navn ”Lucille”, og han gav navnet til sin guitar og alle de følgende gennem hele hans liv, for at minde sig selv om, at man ikke skal gøre noget så tåbeligt, som at løbe ind i en brændende bygning eller slås om en kvinde. Kings tre første hits på R&B listen i USA, var: ”3 O’Clock Blues”, 1951, “Story from My Heart and Soul”, 1952 og “Please Love Me”, 1953. I 1956 brød B.B. King alle rekorder med 342 bookede koncerter og han stiftede samme år pladeselskabet ”Blues Boys Kingdom” i Memphis. I 1969 fik rockpublikummet øje på B.B. King, da han spillede opvarmning under The Rolling Stones’ USA Tour. I 1971 fik an en Grammy Award for nummeret “The Thrill Is Gone” der lå på R&B og Pop-hitlisterne samtidigt, hvilket var yderst sjældent på det tidspunkt. King’s brede publikumssucces fortsatte op gennem 70erne. I 1980 blev han indlemmet I “The Blues Hall of Fame”. Fra 1980erne og frem fortsatte B.B. King med at optræde 300 aftner om året samtidig med at han deltog i talrige tv-shows. I 1988, nåede King endnu en ny generation, da han sammen med U2 indspillede nummeret “When Love Comes to Town”. I 1998, var King med i filmen “The Blues Brothers 2000”, som forsanger i “The Louisiana Gator Boys”, sammen med Eric Clapton, Dr. John, Koko Taylor og Bo Diddley. I 2000, indspillede han sammen med Clapton “Riding With the King. I 2004 fik King “The International Polar Music Prize”, givet til kunstnere “I anerkendelse af enestående indsats I forbindelse med musikkens form og udvikling”. I 2008 blev der åbnet et B.B. King museum I Indianola, Mississippi. I løbet af en karriere på 62 år har B.B. King spillet omkring 15.000 koncerter. Han har været gift to gange, først med Martha Lee Denton, 1946 til 1952, og med Sue Carol Hall, 1958 til 1966. Begge ægteskaber blev opløst på grund af det pres Kings talrige optrædener lagde på dem. Rygtet vil vide at King har I alt 15 børn og 50 børnebørn.
Les Fillesblev dannet i Odense i begyndelsen af 1964 af den 19-årige trommeslager og konservatoriestuderende Jette Andersen. Efter at have holdt en række prøver fandt hun de øvrige medlemmer blandt de 15-16 årige lokale piger: Grete Christensen (bas), Kirsten Pedersen (guitar) og Margit Nelleman Andersen (guitar). Gruppen blev markedsført af promoter Basse Bertram som landets første, kvindelige pigtråds- og beatorkester. De fik på den konto en del opmærksomhed og spillejobs, bl.a. i en række ungdoms- og popklubber, samt til Pigtrådsshow i KB-hallen. Gruppen optrådte også i den nytårstransmitterede liveudsendelse ‘Nytårsfrikvarter’ på TV ved årsskiftet 64/65, hvilket plakaten omtaler. De fik egen fanklub, men nåede aldrig at indspille en single. I en samtidig artikel fortæller Jette Andersen om, hvem der bedst kan lide gruppen: “Drengene, først og fremmest. Vi får masser af fanbreve – men næsten aldrig fra piger. Det er som om de er en smule jaloux.” Les Filles blev opløst senere samme år, da Jette Andersen blev optaget som janitshar i Odense Byorkester og fik forbud mod samtidig at spille i Les Filles. Margit Nellemann blev nu go-go danserinde og dannede derefter pigegruppen The Ladybirds, der spillede rock over hele Europa kun iført trusser. Publikum stod i kø for at høre og se de topløse, danske rock-piger i årene 1967 og 1968. Margit Nellemann tager dog afstand til perioden i dag, men har musikken i blodet, og spiller i duoen Divina Sole samt i gruppen The Weed.
Louis Prima, født 7. december, 1910 I New Orleans, Louisiana og død 24. august, 1978 samme sted. Siciliansk/amerikansk sanger, skuespiller, sangskriver og en formidabel trompetist. Kendt som ”The King of the swing”. Prima fulgte musiktrenden gennem flere årtier: Startede med et New Orleans jazz band I 20erne, havde et swing orkester I 30erne, et big band I 40erne, et Las Vegas show i 50erne og et pop-rock band i 60erne. I alle genrer var han lige sprudlende og karismatisk. Prima voksede op i en musikalsk familie, der var indvandret fra Sicilien og gik i Jesuitskole i New Orleans, hvor han dog blev smidt ud p.g.a. dårlig opførsel. Hans hæse scat-sang lå tæt op ad kollegaen Louis Armstrong, der også var fra New Orleans. Prima fik i 1936, efter at være flyttet til New York et af twisttidens største hits med nummeret ”Sing sing sing”, der også senere er blevet lavet i en legendarisk indspilning af Benny Goodman. I 1936 flyttede Prima til Los Angeles, hvor han indspillede filmen ”Rhythm on the Range” sammen med Bing Crosby. I big band perioden i 40erne dannede Prima par med sin tredje kone, sangerinden Lily Ann Carol, og blev kendt for den såkaldte “Gleeby Rhythm”, der var hans varemærke i mange år. I 50erne blev Prima sammen med sin fjerde kone Keely Smith et af de største navne i Las Vegas, selvom vennen Cab Calloway havde advaret ham mod at optræde der fordi konkurrencen var ekstremt hård. Prima og Smith havde flere shows hver aften og sluttede deres optræden kl. 6 om morgenen. I 1959, vandt de en Grammy for bedste vokalnummer med “That Old Black Magic”. Efter en hæsblæsende tid med en hvirvelvind af filmindspilninger, tv-optrædener og shows blev parret skilt i 1965 og Prima blev senere gift med sin femte og sidste kone Gia Maione, der sang med hans band frem til 1975. Bandet tilpassede sig 60ernes lyd og indspillede rocklignende numre med elektrisk orgel og synthisizers. I 1967 spillede Prima orangutangen King Louie i Disneys tegnefilm ”Junglebogen” og fik et hit med sangen ”I wanna be like you”. I øvrigt medvirkede han også i Flintstone-tegnefilmen. Prima døde som følge af et hjerteanfald efter operation for en hjernesvulst, som han aldrig kom sig over og ligger begravet i New Orleans. I 2010 fik Louis Prima en stjerne på “The Hollywood Walk Of Fame” på hans 100 års fødselsdag. Hans søn Louis Prima Jr. gav en koncert til ære for sin far, hvor han spillede alle Louis Prima’s hits, bl.a.: ” Oh Marie”, 1953, ”Buona Sera”, 1956 og ”Just A Gigolo”, 1975.
Bo Diddleyalias Ellas Otha Bates født 30. December, 1928 I McComb, Mississippi og død 2. Juni 2008. Brød igennem i 1955 med nummeret ”Bo Diddley”. Han skabte “Bo Diddley-rytmen”, som blev en milepæl i rock and roll-musikken. De ældste eksempler på rhythm and blues-materiale, som er gået over til rock’n'roll’en er Diddleys sange Who Do You Love?, Road Runner, You Don’t Love Me og I’m a Man. Derfor var han også kendt som ”The Originator”. Hans kendemærke var en firkantet elektrisk guitar. Diddley har bevæget sig fra Chicago blues, R&B og rock and roll til blues. Spillede guitar, violin, synthesizer, keyboards, klaver, orgel, percussion og trommer. Blev i 1955 udelukket for evigt fra The Ed Sullivan Show, fordi har var bestilt til at spille Tennessee Ernie Ford’s hit “Sixteen Tons”, men valgte at spille sit eget nummer ”Bo Diddley” i stedet for, da programmet var gået i luften.
Phil Spectoralias Harvey Phillip Spector, født 26. December, 1939 i Bronx, New York City. Sang I gruppen “Teddy Bears”, men havde sit gennembrud som producer for The Crystals med nummeret ”There’s No Other (Like My Baby)” i 1961 og udviklede som den første producerrollen til et selvstændigt, kunstnerisk udtryk. Phil Spectors berømte ’the wall of sound’, har en markant bund af bas og trommer i mono tilføjet musikalske arrangementer af grupper op til orkesterstørrelse. Al lyd er optaget I et ekkorum. Spector har blandt mange andre produceret for The Ronettes, Ike og Tina Turner, Connie Francis, The Beatles og Leonard Cohen. Han er sky og excentrisk og kendt for sine mange og ofte absurde sammenstød med de kunstnere han arbejdede sammen med. Han har bl.a. haft problemer med våben og har flere gange affyret skud i studierne, hvor han har truet både The Ramones, John Lennon og Leonard Cohen. Sidstnævnte har senere udtalt: ” Jeg tror ikke han kan tolerere nogle andre skygger i sit mørke ”. Spector er i dag i en alder af 72 år idømt 19 års fængsel efter at have skudt skuespillerinden Lana Clarkson i 2003. Selv nægter han sig skyldig. Han påstår hun begik selvmord ved at skyde sig selv gennem munden klokken 3 om natten i hans kopi af et fransk slot i Alhambra, Californien.
Chuck Berryalias Charles Edward Anderson Berry, født 8. Oktober 1926 i St. Louis, Missouri, og fortsat aktiv i dag i en alder af 85 år. Genre: Rock and roll, blues, R&B, rap, country og hillbilly. Havde I mange år et nært samarbejde med pianisten Johnnie Johnson, som han skrev nummeret ”Johnny B Goode” til og er en af rockens dygtigste tekstforfattere. Rock and Roll historiker- og kritiker Dave Mars har sagt: ”Chuck Berry er for rock and roll, hvad Louis Armstrong var for jazz”. Chuck blev af forbilledet Muddy Waters henvist til Chess Records, og brød i 1955 igennem med nummeret “Maybellene” hans egen udgave af countynummeret ”Ida Red”. Han var kraftigt inspireret af T-bone Walkers guitarspil og optræden og Nat King Coles’ sang. Chuck Berry var pioner og blev en legende, fordi han skabte grundlaget for både sound og optræden i Rock and Roll. Derfor har han fået tilnavnet ”The Prime Minister of Rock ‘n’ Roll”. Spillede 1979 for præsident Jimmy Carter i Det Hvide Hus. I 2004 blev han nr. 5 på bladet ”Rolling Stone’s” liste over tidernes største musikere. The Beatles, The Rolling Stones, Elvis Presley og Count Basie er kun nogle få af de store kunstnere, der har indspillet Chucks numre. Grundet de amerikanske kontrakter er det dog pladeselskabet og ikke Chuck Berry selv der har fået det økonomiske udbytte af de talrige genudgivelser og genindspilninger af hans numre, hvilket er en af grundene til, at han stadig optræder. Hans hjem ”Berry Park”, 691 Buckner Road, Wentzville, Missouri blev aldrig, hvad han drømte om, men er fortsat åbent for besøgende. Adskillige fængselsdomme og anklager har fulgt Chuck over årene, bl.a. for væbnet røveri, skattesvindel, sædelighedsforbrydelser og hash- og marihuanna besiddelse. Chuck siger selv, at han hverken bruger narkotika eller drikker spiritus, men kvinderne har han ikke udtalt sig om. Han har i dag 4 børn med Themetta “Toddy” Suggs og i alt 13 børnebørn. I 1987 kom Chuck Berry-filmen ”Hail! Hail! Rock ‘n’ Roll” og i 1988 biografien “Chuck Berry The Autobiography”.
”Duckwalk” fotoet er signeret af Chuck Berry i New York 1999, men ikke fotograferet på det tidspunkt. Som barn forsøgte Chuck at få fat I en gummibold der var røget ned under køkkenbordet I hans fødehjem I St. Louis, Missouri. Moren havde medlemmer af sit kor på besøg så Chuck ville ikke vække opmærksomhed og derfor gik han ned i knæ med oprejst ryg- og nakke mens han skubbede sig frem under bordet for at hente bolden. Selskabet bifaldt med latter og hans “nummer” blev en ofte gentagen succes i familien. År senere genoplivede han sin gimmick under debuten i New York. En journalist kaldte det ”the duck walk” og den legendariske gangart var født. Chuck Berry turnerede I mange år med sin Gibson guitar som eneste ledsager. Han var overbevist om, at han kunne hyre et band, der kendte hans musik i forvejen, lige meget, hvor han tog hen. Bruce Springsteen siger i Chuck Berry-filmen ”Hail! Hail! Rock ‘n’ Roll” at Chuck Berry ikke engang gav musikerne en set-liste men forventede at de bare kunne følge trop efter hver guitar intro. John Lennon kaldte Chuck Berry ”The King og Rock and Roll” og udtalte at hvis rock and roll skulle have et andet navn skulle det hedde ”Chuck Berry”.
Tina Turneralias Anna Mae Bullock født 26. November, 1939 I Nutbush (nu Brownswille) Tennessee. Hun er delvist afro-amerikaner, Navajo og Cherokee. Brød igennem med “A Fool In Love,” i 1959. Hun er I dag 72 og stadig aktiv. Genre: Rock and roll sanger med udgangspunkt i Soul og R&B. Kaldes: “The Queen of Rock ‘n’ Roll”. Blev i 1961 gift med bluesguitaristen Ike Turner. De optrådte sammen som The Ike & Tina Turner Revue, hvor Jimi Hendrix var en af musikerne. Deres forhold blev kraftigt påvirket af narkotikamisbrug og hustruvold og efter et selvmordsforsøg i 1975 forlod Tina Ike uden en øre på lommen, ægteskabet blev opløst i 1978. I starten af 80erne fik hun et bemærkelsesværdigt comeback blandt andet med lp’en ”Private Dancer” i 1984. Tina Turner er i dag buddhist. Hendes selvbiografi ”I, Tina” fra 1988 blev i 1993 filmatiseret under titlen ”What’s Love Got To Do With It?”.
Fotoet er signeret af Tina Turner i Toronto, Canada, 1997, men ikke taget på det tidspunkt.Tina Turner anses af mange for at være én af de største kvindelige superstjerner i det 20. århundrede. Hun har over årene vundet 9 Grammy Awards. (Bl.a. for ”Proud Mary” og ”One of the Living”. I 1988 optrådte hun som solist for historiens største publikum på Maracana Stadium i Rio De Janeiro: 182-190.000 mennesker. Sang i 1995 titelmelodien til James Bond filmen “GoldenEye” og har i øvrigt været skuespiller i flere film, bl.a. ”Mad Max”. Tina kaldes i dag ”Rockens bedstemor”. Hun startede som en af soulmusikkens mest eksplosive kunstnere. Ike og Tina Turner blev et afgørende bindeled mellem R&B og videreudviklingen af Soul og Rock. Tina bragte instinktiv og umiddelbar soul til den store ungdomsgeneration I slutningen af 60erne, og var soulmusikkens første ægte diva.
Little Richardalias Richard Wayne Penniman, født 5. December, 1932 I Macon Georgia. Brød igennem med ”Tutti Frutti” i 1955 og er i dag 79 år gammel og fortsat aktiv. Har over årene bevæget sig inden for genrerne Rock and roll, R&B, soul og gospel. Little Richard kalder sig selv ”The architect of rock and roll”. Spiller piano, keyboard og saxofon. Han er biseksuel. Led i perioder af alkohol- og cocainmisbrug og var på et tidspunkt både ved at blive skudt og styrte ned med et fly. I 1957-62 og 1977-84 helligede han sig kristendommen og blev præst, hvilket han ikke mener, står i modstrid til rock and roll. Han har over årene blandt mange andre viet Cyndi Lauper, Bruce Willis, Tom Petty og Bruce Springsteen og begravet Wilson Pickett og Ike Turner. Little Richard opdagede i øvrigt Jimi Hendrix, der i 1965 blev medlem af hans band og havde ham som forbillede.
Fats Dominoalias Antoine Dominique Domino, blev født 26. februar 1928 I New Orleans, Louisiana. Brød igennem med “The Fat Man” i 1949 og er i dag 83 år gammel. Har over årene bevæget sig inden for genrerne R&B, rock and roll, piano blues og boogie-woogie. Spiller piano. 12. januar er erklæret ”Fats Domino day” i New Orleans. Fats mistede alt under orkanen Katrina i 2005, blandt andet medaljen ”National Medal of Arts”, som han havde fået af præsident Bill Clinton. Præsident George W. Bush overrakte ham en ny. Fats Dominos største hit ”Blueberry Hill” solgte over 5 millioner eksemplarer i hele verden, bare i udgivelsesåret 1956.
Elvis Presleyalias Elvis Aaron Presley (8. januar 1935 i Tupelo, Mississippi – 16. august 1977 i Memphis, Tennessee). Kendt som “The King” eller “The King of Rock ‘n’ roll”. Brød igennem I 1954 med hittet ”That’s All Right Mama” efter at have arbejdet som lastbilchauffør. Nummeret blev indspillet for Sam Phillips på SUN records, hvor bl.a. Carl Perkins, Johnny Cash og Jerry Lee Lewis også arbejdede. Rock and roll sounden opstod efter indspilningen af to andre numre, der ikke kom til at fungere. Den rockede udgave af ”That’s All Right Mama” gennembrød lydmuren og Sam Phillips tegnede kontrakt med Elvis, der var en hvid sanger med en sort sangstemme. Allerede i 1955 blev Oberst Tom Parker Elvis’ agent. Han mente, at SUN records var for lille til Elvis’ talent og fik ham over på RCA Victor records. Hans første pladeindspilning for dem, ”Heartbreak Hotel”, 1956, blev hans internationale gennembrud. Han kombinerede både rock and roll, pop, rockabilly, blues, gospel og R&B og nedbrød på den måde mange af datidens sociale- og racemæssige skel. Ligesom han med sit sceneshow, sin karisma og sine hoftevridninger gjorde op med mange tabuer. I 1957 købte Elvis Graceland for 100.000 dollars til sig selv og sine forældre. Elvis var lige til sin død fulgt af bodyguards, sikkerhedsfolk og venner der fik navnet The ”Memphis mafia”, men som Elvis selv kaldte for ”El’s Angels”. De stod til rådighed døgnet rundt og blev en beskyttelse mod omverdenen, der i stadig højere grad trængte sig på. Elvis var i virkeligheden meget sky og indadvendt og blev alt for voldsomt ført frem af Oberst Parker. Han mødte sin kommende kone Priscilla Presley mens han aftjente sin værnepligt i Tyskland 1958-60 (de var gift 1967-73). Parker fastholdt Elvis’ popularitet mens han var væk ved løbende at udgive nye numre, og da han kom hjem slog han kongeværdigheden fast med filmen ”G.I. Blues”, hvis soundtrack lå på hitlisten i USA 111 uger i træk. Fra 1956 til -72 medvirkede Elvis i 33 film. Fra 1969 til hans død turnérede han og holdt store koncerter på blandt meget andet ”International Hotel” i Las Vegas. Hans største koncert var ”Aloha From Hawaii”, 1973, en velgørenhedskoncert for kræftforskning. Den blev som den første tv-udsendelse nogensinde transmitteret til hele verden via satellit og set af 1,2 milliarder mennesker. Elvis blev på dette tidspunkt stadig mere overvægtig og var altid på slankekur, mens han samtidig blev afhængig af både sovepiller og opkvikkende medicin. Det førte til at han blev fundet død i sit badeværelse på Graceland i 1977. Dødsårsagen blev aldrig defineret som andet end ”uregelmæssig hjerterytme”, og hans læge mistede sin autorisation. Elvis Presley har over årene alene i USA fået guld-, platin- og multiplatin-belønninger for 140 forskellige albums og singler og han anslås at have solgt over 1 milliard plader.
Ray Charlesalias Ray Charles Robinson, født 23. September, 1930 I Albany, Georgia, døde 10. Juni, 2004. Brød igennem med ”Mess Around” i 1953. Bevægede sig over årene gennem talrige genrer som: R&B, soul, blues, rock and roll, jazz, country, pop og gospel. Spillede piano, keyboards, altsaxofon og basun. Blev kaldt ”Brother Ray”, hvilket også er titlen på hans selvbiografi, udgivet 1978. Han var en af efterkrigstidens vigtigste, musikalske stilskabere. Var narkotikamisbruger siden 16 års alderen. Blev i 1964 arresteret for besiddelse af marihuana og heroin og tog derefter frivillig på afvænning. Han havde i alt 12 børn med 9 forskellige kvinder. Hans liv er skildret i den biografiske film, ”Ray” fra 2004, hvor han nåede at godkende manuskriptet, men ikke at se filmen.
James Brownalias James Joseph Brown, Jr. Født 3. maj 1933 i Barnwell, South Carolina og døde 25. december 2006 i Atlanta, Georgia. Han var kendt under navnene ”The Godfather of Soul”, “Mr. Dynamit”, “Soul Brother Number One” og “The Hardest Working Man in Show Business.”. Brown var en karismatisk sanger, sangskriver, orkesterleder og pladeproducent der har haft en meget stor betydning for udviklingen af gospel, R&B, soul og funk og har påvirket mange andre genre som rock and roll og hiphop. Brød igennem i 1956 I gruppen “The Famous Flames” med R&B nummeret ”Please Please Please”! Brown var fra starten stærkt inspireret af Little Richard, der gav ham et lommetørklæde med påskriften please please please, som Brown altid bar på sig, og insisterede på at skrive en sang over. Hittet blev til, og solgte over en million eksemplarer. Brown havde en karismatisk og tætpakket række af optrædener hele sit liv og et farverigt privatliv der bl.a. indebar tre ægteskaber og adskillige uoverensstemmelser med loven allerede som 16 årig sad han tre år i fængsel for tyveri. Han havde en jernvilje og krævede ekstrem disciplin både af sig selv og sine musikere og dansere. De sidste gav han bøder, når de fx dukkede for sent op til en prøve, havde dårligt pudsede sko eller spillede forkert under en optræden. En del af hans sceneshow gik ud på, at han dansede med ryggen til publikum mens han bevægede sine fingre i takt til musikken. Det han samtidig gjorde, var at signalere til de musikere, der blev idømt bøder. Han er kendt for efter sin optræden at falde på knæ foran mikrofonen, få lagt en kappe over skuldrene og blive ført ud af scenen, for derefter vaklende at vende tilbage og synge slutningen af nummeret. Gimmicken var hugget fra bryderen Gorgeous George og kan bl.a. ses i filmen ”The Blues Brothers”, hvor James Brown medvirker. Han har været meget aktiv i forbindelse med afro-amerikanernes ligeberettigelse og med at hjælpe unge til ikke at falde ud af systemet. Han udgav også et nummer i anledning af Dr. Martin Luther Kings død. Brown var diabetiker fra en ung alder og blev på et senere tidspunkt i sit liv opereret og kureret for prostatakræft. Hans problemer med ordensmagten fortsatte og han blev i 1988 idømt seks års fængsel for overtrædelse af hastighedsgrænserne i forbindelse med en biljagt, hvor han samtidig overfusede en politimand og var i besiddelse af narkotika og en illegal pistol. Brown nægtede sig selv skyldig og han blev løsladt efter tre år. Har også været anklaget for voldtægt af sin kvindelige pr-medarbejder i 1988, men sagen blev aldrig taget op, da den blev anmeldt for sent. Han fik en bødestraf for voldsomhed mod sin anden kone og blev arresteret fire gange for det samme mod den tredje. Han har også været sagsøgt for bigami, og efter sin død en sag om faderskab. James Browns selvbiografi ”The Godfather of Soul” udkom i 1986.
Aretha Franklinalias Aretha Louise Franklin, født 25. marts 1942 i Memphis, Tennessee. Sanger, sangskriver og pianist indenfor genrerne: Soul, Jazz, blues, rock and roll, gospel og R&B (og opera!). Lå nummer et på bladet ”Rolling Stones” liste over historiens 100 bedste sangere. Siden 1961 har hun haft 45 top 40 hits i USA. Som den første kvindelige kunstner havde hun mellem 1967-82, 10 nr. 1 albums på R&B-listen og kom i 1987, som den første kvinde, med i ”Rock and Roll hall of fame”. Hendes store stemme, dynamiske fraseringer og indlevelsesevne har givet hende navnet ”The Queen of Soul”. Hun blev født i et toværelses træhus i Memphis. Familien flyttede til Detroit da Aretha var fire år, og her voksede hun op. Hendes mor døde da hun var ti efter at være blevet skilt fra faren, der var babtist-præst. Aretha fik sit første barn som 14 årig i 1956, og året efter, et til. Hun sang med i gospelkoret i farens kirke og indsang også som 14-årig sin første gospel lp med bemærkelsesværdig stemme, hvor hun akkompagnerede sig selv på klaver, som hun havde lært at spille efter gehør. Historiske gospelnavne som Albertina Walker, Mahalia Jackson og Clara Ward var gæster i farens hjem og satte et umiskendeligt præg på Arethas vokale udvikling. Hun lavede sin første udgivelse i 1955 som 18 årig, men pladeselskabet forsøgte at lancere hende som jazzsanger i stil med Billie Holliday, og successen kom ikke før hun i 1967 skiftede til Atlantic, hvor hun fik ikke mindre end fire nummer 1 hist samme år: ”I never loved a man like I loved you”, ”Respect”, ”Chain of Fools” og “Baby I Love You”. ”Respect” (oprindeligt skrevet og indspillet af Otis Redding), kom efter Franklins udgave til at stå som et symbol i kampen for kvindernes og Afro-Amerikanernes ligeberettigelse. Hendes baggrund i gospelmusikken kom for alvor til sin ret, da hun i 1972 lavede det mest solgte gospelalbum nogensinde ”Amazing Grace”, der solgte over 2 millioner eksemplarer alene i USA.
I 1971 blev Arethas far skudt ned under et røveriforsøg og lå i coma i fem år. Hun holdt op med at optræde og indspille, for at pleje ham, samtidig med, at soul gled i baggrunden til fordel for disco på hitlisterne. I 1980 fik hun imidlertid sit comeback via en optræden med nummeret ”Think” i Dan Aykroyd and John Belushi’s film ”The Blues Brothers” og fik i 1982 en guldplade for lp’en ”Jump to It”. I 1985 fik hun en platin-plade for albummet ” Who’s Zoomin’ Who?” der bl.a. indeholder duetten med Annie Lennox “Sisters Are Doin’ It for Themselves”, der igen viser hendes styrke som kvindesagsforkæmper. Samme år var hus også, for at det ikke skal være løgn, stand in for en syg Pavarotti, og sang Puccinis arie ”Nessun Dorma” i New York. I 1987 blev Aretha Franklin igen nummer et på hitlisterne med George Michal duetten “I Knew You Were Waiting for Me”. Efter årtusindskiftet har Aretha haft alvorlige helbredsproblemer, bl.a. på grund af overvægt, men har nu tabt 42 kg., og blev i januar 2012 som 69 årig, forlovet med sin ven gennem mange år, William ”Willie” Wilkerson, og regner med at indgå sit tredje ægteskab til sommer. Hun har i alt fire børn. Aretha Franklin udgav i 1999 selvbiografien: ”Aretha: From These Roots”.
Roy Orbisonalias Roy Kelton Orbison, født 23. april 1936 i Vernon, Texas og død 6. december, 1988 i Hendersonville, Tennessee. Kælenavn: “The Big O”. Genre: Rock, rockabilly, pop, country. Instrumenter: Guitar og mundharpe. Hans kendetegn var falset-sangen og solbrillerne. De sidste blev hans varemærke ved en fejltagelse. Han havde en kraftig bygningsfejl på øjnene og kunne ikke se uden stærke briller. Til en af sine tidlige koncerter havde han glemt brillerne i flyet og blev nødt til at bruge det eneste forhåndenværende: Et par solbriller med styrke. Hans image var skabt, og han kom aldrig til at lægge solbrillerne igen. Roy Orbison lå første gang på hitlisten I 1956 med “OOby Dooby”, men hans internationale gennembrud kom i 1960 med “Only the Lonely” fulgt af ”Crying” i 1961. Hans største hit var ”Oh Pretty Woman” i 1964. Orbison var bil- og motorcykelentusiast og i sin storhedstid kunne han få øje på en forbipasserende ny model, som han syntes om, følge efter chaufføren, og købe den på stedet. Han ejede på et tidspunkt så mange biler og motorcykler, at der var nok til et museum. Var i øvrigt også filmentusiast og så op til tre film om dagen. Orbisons kone Claudette var også motorcykel entusiast, men parret blev under en køretur i 1966 ramt af en tragedie, da hun blev påkørt af en lastvogn og døde. Orbison blev ved med at tournere og indspille film men under en tur I England I 1968 modtog han besked om at hans hjem I Hendersonville, Tennessee var brændt ned og hans to ældste sønner var omkommet. Først I midten af 80erne nåede han de samme højder som i 60erne, fordi den psykodeliske rock havde indtaget hitlisterne. Orbison udtalte senere om perioden: “Jeg hørte ikke meget musik, jeg kunne relatere til, så jeg stod som et træ midt i de blæsende vinde og de skiftende årstider, men jeg var der stadig og jeg blomstrede igen.” I 1986 fik han en vedensomspændende revival med nummeret “In Dreams” I David Lynch filmen ”Blue Velvet” og blev I 1987 indlemmet I Rock and Roll Hall of Fame. Året efter indgik Roy Orbison i supergruppen ”Traveling Wilburys” sammen med Bob Dylan, Tom Petty, Jeff Lynne og George Harrison. Lynne producerede Orbison’s sidste album “Mystery Girl”, som var på vej op ad hitlisterne, da han døde af et hjerteslag på grund af for voldsomt arbejdspres i 1988 kun 52 år gammel. I Januar 1989, blev Orbison den første musiker siden Elvis Presley, der havde to albums på den amerikanske Top Fem samtidigt. Roy Orbison fik to børn med sin anden kone Barbara Jakobs.
Ben E. Kingalias Benjamin Earl Nelson, født 28. september, 1938 i Henderson, North Carolina. Flyttede som 9-årig til Harlem, New York. Er stadig aktiv i dag i en alder af 73. Genre: Soul, rock, doo wop og R&B. Desuden er han sangskriver og pladeproducer. Instrumenter: Klaver og keyboards. King brød igennem som forsanger i gruppen The Drifters i 1959 med nummeret ”There Goes My Baby”. Han sang også for på en række hits af Doc Pomus og Mort Schumann, bl.a. “Save the last dance for me” i 1960. Alt i alt indsang han kun ti sange sammen med The Drifters. De kunne ikke enes om kontrakter og royalties, og derfor endte det med at han ikke optrådte sammen med gruppen på tourné og tv, men gruppens nye forsanger Charlie Thomas, sang playback til de numre som King havde indsunget. King forlod The Drifters til fordel for en solokarriere i 1960, hvor han tog kunstnernavnet Ben E. King. Hans første solohit var ”Spanish Harlem” i 1961, fulgt af ”Stand by Me” samme år, der senere blev udnævnt til en af århundredets største sange af ”Recording Industry Association of America”. King genindspillede i 1986 sangen til filmen ”Stand by me”, og den blev et hit endnu en gang. Atlantic’s direktør Ahmet Ertegun, der bl.a. opdagede navne som Ray Charles, Aretha Franklin og Bruce Springsteen udtalte: “King er en af de største sangere I rock and roll og R&B’s historie.” I 1990, indspillede King sammen med Bo Diddley og Doug Lazy en rap-version af nummeret “Book of Love” til filmen af same navn. Han blev optaget I ”The Rock and Roll Hall of Fame” sammen med The Drifters og nomineret til optagelse som solo artist. Som soloartist og medlem af The Drifters opnåede King også i USA, fem nr. 1 hits, 12 top 10 hits og 25 top 40 hits I årene 1959-1986. I dag arbejder King for sin godgørende organisation “Stand by Me”, der støtter unge der bl.a. på trods af teenagegraviditet eller vold i hjemmet vil gennemføre en uddannelse. Sammen med Muhammad Ali, Gary US Bonds og Yank Barry har han også været medstifter af ”The Global Village Champions Foundation” der gør en indsats mod sult og sygdomme i den 3. verden
B.B. Kingalias Riley B. King, født 16. September 1925 i Itta Bena, Mississippi. King har været forbillede og inspirator for et utal af andre el-guitarister inden for blues og rock, som fx Jimi Hendrix, Eric Clapton, Elmore James og Stevie Ray Vaughan.Genre: Blues, soul blues, jazz, blues rock, electric blues, R&B og soul. Instrumenter: Guitar og klaver. King blev født I et lille træhus I en bomuldsplantage under så fattige forhold, at han kom til at vokse op hos sin mormor. King sang som barn I gospel koret I Elkhorn Baptist Church i Kilmichael. Som 12årig købte han sin første guitar for 15 dollars. I 1943, arbejde King som traktorkører samtidig med at han spillede guitar I ”St. John’s Quartet of Inverness”, der havde stor succes i Mississippis kirker. I 1948 var han med I Sonny Boy Williamson’s radio program I Arkansas, hvor hans lokale publikum voksede. Det førte til et arbejde som sanger og discjockey på R&B radio stationen WDIA, hvor han fik øgenavnet “Beale Street Blues Boy”, der senere blev til “B.B.”. Der mødte han for første gang bluesguitaristen T-Bone Walker og besluttede at han ubetinget måtte have en elektrisk guitar. I 1949 indspillede King sine første numre for Sam Phillips hos ”RPM Records” (Phillips grundlagde senere SUN Records). Samme år dannede King sin egen gruppe ”The B.B. King Review” som turnerede over hele USA. Under et job spillede King i en dance hall der var opvarmet af paraffin antændt i en tønde, men under gigget begyndt to mænd at slås og væltede tønden omkuld. Bygningen brød i brand og King reddede sig ud, men opdagede at han ikke havde fået sin 30 dollars Gibsonguitar med, og styrtede ind i flammehavet for at redde klenodiet. Senere fandt han ud af, at de to mænd var røget i totterne på hinanden pg.a. en kvinde ved navn ”Lucille”, og han gav navnet til sin guitar og alle de følgende gennem hele hans liv, for at minde sig selv om, at man ikke skal gøre noget så tåbeligt, som at løbe ind i en brændende bygning eller slås om en kvinde. Kings tre første hits på R&B listen i USA, var: ”3 O’Clock Blues”, 1951, “Story from My Heart and Soul”, 1952 og “Please Love Me”, 1953. I 1956 brød B.B. King alle rekorder med 342 bookede koncerter og han stiftede samme år pladeselskabet ”Blues Boys Kingdom” i Memphis. I 1969 fik rockpublikummet øje på B.B. King, da han spillede opvarmning under The Rolling Stones’ USA Tour. I 1971 fik an en Grammy Award for nummeret “The Thrill Is Gone” der lå på R&B og Pop-hitlisterne samtidigt, hvilket var yderst sjældent på det tidspunkt. King’s brede publikumssucces fortsatte op gennem 70erne. I 1980 blev han indlemmet I “The Blues Hall of Fame”. Fra 1980erne og frem fortsatte B.B. King med at optræde 300 aftner om året samtidig med at han deltog i talrige tv-shows. I 1988, nåede King endnu en ny generation, da han sammen med U2 indspillede nummeret “When Love Comes to Town”. I 1998, var King med i filmen “The Blues Brothers 2000”, som forsanger i “The Louisiana Gator Boys”, sammen med Eric Clapton, Dr. John, Koko Taylor og Bo Diddley. I 2000, indspillede han sammen med Clapton “Riding With the King. I 2004 fik King “The International Polar Music Prize”, givet til kunstnere “I anerkendelse af enestående indsats I forbindelse med musikkens form og udvikling”. I 2008 blev der åbnet et B.B. King museum I Indianola, Mississippi. I løbet af en karriere på 62 år har B.B. King spillet omkring 15.000 koncerter. Han har været gift to gange, først med Martha Lee Denton, 1946 til 1952, og med Sue Carol Hall, 1958 til 1966. Begge ægteskaber blev opløst på grund af det pres Kings talrige optrædener lagde på dem. Rygtet vil vide at King har I alt 15 børn og 50 børnebørn.
Les Fillesblev dannet i Odense i begyndelsen af 1964 af den 19-årige trommeslager og konservatoriestuderende Jette Andersen. Efter at have holdt en række prøver fandt hun de øvrige medlemmer blandt de 15-16 årige lokale piger: Grete Christensen (bas), Kirsten Pedersen (guitar) og Margit Nelleman Andersen (guitar). Gruppen blev markedsført af promoter Basse Bertram som landets første, kvindelige pigtråds- og beatorkester. De fik på den konto en del opmærksomhed og spillejobs, bl.a. i en række ungdoms- og popklubber, samt til Pigtrådsshow i KB-hallen. Gruppen optrådte også i den nytårstransmitterede liveudsendelse ‘Nytårsfrikvarter’ på TV ved årsskiftet 64/65, hvilket plakaten omtaler. De fik egen fanklub, men nåede aldrig at indspille en single. I en samtidig artikel fortæller Jette Andersen om, hvem der bedst kan lide gruppen: “Drengene, først og fremmest. Vi får masser af fanbreve – men næsten aldrig fra piger. Det er som om de er en smule jaloux.” Les Filles blev opløst senere samme år, da Jette Andersen blev optaget som janitshar i Odense Byorkester og fik forbud mod samtidig at spille i Les Filles. Margit Nellemann blev nu go-go danserinde og dannede derefter pigegruppen The Ladybirds, der spillede rock over hele Europa kun iført trusser. Publikum stod i kø for at høre og se de topløse, danske rock-piger i årene 1967 og 1968. Margit Nellemann tager dog afstand til perioden i dag, men har musikken i blodet, og spiller i duoen Divina Sole samt i gruppen The Weed.
Louis Prima, født 7. december, 1910 I New Orleans, Louisiana og død 24. august, 1978 samme sted. Siciliansk/amerikansk sanger, skuespiller, sangskriver og en formidabel trompetist. Kendt som ”The King of the swing”. Prima fulgte musiktrenden gennem flere årtier: Startede med et New Orleans jazz band I 20erne, havde et swing orkester I 30erne, et big band I 40erne, et Las Vegas show i 50erne og et pop-rock band i 60erne. I alle genrer var han lige sprudlende og karismatisk. Prima voksede op i en musikalsk familie, der var indvandret fra Sicilien og gik i Jesuitskole i New Orleans, hvor han dog blev smidt ud p.g.a. dårlig opførsel. Hans hæse scat-sang lå tæt op ad kollegaen Louis Armstrong, der også var fra New Orleans. Prima fik i 1936, efter at være flyttet til New York et af twisttidens største hits med nummeret ”Sing sing sing”, der også senere er blevet lavet i en legendarisk indspilning af Benny Goodman. I 1936 flyttede Prima til Los Angeles, hvor han indspillede filmen ”Rhythm on the Range” sammen med Bing Crosby. I big band perioden i 40erne dannede Prima par med sin tredje kone, sangerinden Lily Ann Carol, og blev kendt for den såkaldte “Gleeby Rhythm”, der var hans varemærke i mange år. I 50erne blev Prima sammen med sin fjerde kone Keely Smith et af de største navne i Las Vegas, selvom vennen Cab Calloway havde advaret ham mod at optræde der fordi konkurrencen var ekstremt hård. Prima og Smith havde flere shows hver aften og sluttede deres optræden kl. 6 om morgenen. I 1959, vandt de en Grammy for bedste vokalnummer med “That Old Black Magic”. Efter en hæsblæsende tid med en hvirvelvind af filmindspilninger, tv-optrædener og shows blev parret skilt i 1965 og Prima blev senere gift med sin femte og sidste kone Gia Maione, der sang med hans band frem til 1975. Bandet tilpassede sig 60ernes lyd og indspillede rocklignende numre med elektrisk orgel og synthisizers. I 1967 spillede Prima orangutangen King Louie i Disneys tegnefilm ”Junglebogen” og fik et hit med sangen ”I wanna be like you”. I øvrigt medvirkede han også i Flintstone-tegnefilmen. Prima døde som følge af et hjerteanfald efter operation for en hjernesvulst, som han aldrig kom sig over og ligger begravet i New Orleans. I 2010 fik Louis Prima en stjerne på “The Hollywood Walk Of Fame” på hans 100 års fødselsdag. Hans søn Louis Prima Jr. gav en koncert til ære for sin far, hvor han spillede alle Louis Prima’s hits, bl.a.: ” Oh Marie”, 1953, ”Buona Sera”, 1956 og ”Just A Gigolo”, 1975.
























